Varme

De fleste lejemål i Baldersbo har indlagt centralvarme, som fra og med år 2015 forsynes med fjernvarme fra Vestforbrænding i Glostrup. Fjernvarmen er i dag den samfundsmæssige bedste og mest energivenlige opvarmningsform, når der ikke er mulighed for at etablere vedvarende energikilder på en ejendom.

I baldersbo lægger vi vægt på at tage hensyn til miljøet, når det kommer til varmeforsyning, og de fleste varmecentraler i Baldersbo er derfor af nyere dato, ligesom vi anvender ny teknologi i forbindelse med klimastyring af centralerne.

Til cirkulationen af varmen og varmt vand, benyttes der i dag som oftes meget store cirkulationspumper. Disse udskiftes til de mest moderne og energibesparende pumpetyper, når det er påkrævet.

Der udarbejdes lovpligtige ELO og EMO energirapporter for alle afdelinger i Baldersbo, og administrationen tager sig af den månedlige energistyring og indberetning af aflæsninger til relevante firmaer og myndigheder.

Det er vores mål til stadighed at formindske boligernes varmebehov ved at vælge energirigtige løsninger i forbindelse med større renoveringsarbejder i boligafdelingerne samt ved at foretage en løbende efterisolering af eksempelvis loftsrum og udskiftning af punkterede termoruder til lavenergiruder.

I Baldersbo er alle radiatorer forsynet med varmemålere, således at der udarbejdes et individuelt varmeregnskab for hvert lejemål, og derved sættes der fokus på energiforbruget, som den enkelte lejer forbruger på boligopvarmning.

Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 01.12.2022
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk