Om Baldersbo
Hvem er vi?
Boligselskabet Baldersbo er Ballerup kommunes største boligselskab med mere end 3.700 lejemål fordelt på bydelene Ballerup, Måløv og Skovlunde.
Vi ejer og administrerer familieboliger, ungdomsboliger, ældreboliger/ plejehjem, daginstitutioner samt et større indkøbscenter beliggende i en af vores afdelinger.
I Baldersbo betragter vi lejerne som det væsentligste og forsøger i tilrettelæggelsen og udførelsen af vores arbejde altid at sætte lejeren i centrum.
Vores målsætning er at være et moderne boligselskab for moderne mennesker.
I Baldersbo har vi et aktivt beboerdemokrati, hvor lejerne gennem deres beboervalgte afdelingsbestyrelse har mulighed for at sætte deres præg på initiativer i de enkelte afdelinger.