- Navn
- Adresse
- Afdelingsnummer, bolignummer
- Gerne telefonnummer
- Beskrivelse af forbedring eller ændring
- Tidspunkt for udførelse
- Liste over inventar og materialer, eventuelt fabrikat model og type
- Tegninger eller skitser
- Prisoverslag, dog kun dokumenterede udgifter til momsregistrerede virksomheder
Når ansøgningen er modtaget i Baldersbos administration, får du svar hurtigst muligt og senest to uger fra modtagelsen. Undtaget for tidsfristen er juli måned, hvor administrationen kører for nedsat kraft på grund af sommerferien.
Du må ikke gå i gang med arbejdet, før du har modtaget en skriftlig tilladelse fra Baldersbo. I tilladelsen vil der som regel være listet nogle krav, som skal være opfyldt for, at arbejdet kan godkendes, og i enkelte tilfælde vil det være et krav, at det udførte arbejde skal reetableres ved fraflytning.
Hvis de forbedringer eller ændringer, du ønsker at foretage, kræver byggetilladelse fra Ballerup Kommune, skal du som ansøger afholde udgiften til byggeansøgningen. Du får besked fra os, hvis det ansøgte arbejde kræver kommunal godkendelse.
Alle forbedrings- eller forandringsarbejder skal færdigmeldes til teknisk afdeling i Baldersbo.
Hvis du ønsker at installere en emhætte, tørretumbler, vaske- eller opvaskemaskine, skal du også meddele dette til teknisk afdeling i Baldersbo.
Såfremt du forbedrer lejemålet, kan du opnå godtgørelse for det udførte arbejde, hvis du fraflytter lejemålet, inden forbedringsarbejdet er afskrevet. Der kan ikke opnås godtgørelse for installation af hårde hvidevarer samt udgifter til vedligehold og reparation, som påhviler den enkelte lejer.
Hvis du har spørgsmål i forbindelse med råderet for boligen, kan du kontakte afdelingsinspektøren eller teknisk afdeling i Baldersbo.