Solenergi til Ringtoften

Nye solpaneler skal fremover drive vaskerierne i afdelingen
15 maj 2023|RSS
Solenergi til Ringtoften

Alle taler om vigtigheden af den grønne omstilling, men i afdeling 9 i Ringtoften i Skovlunde, gør de også noget ved det. Her kommer der nemlig snart solceller på taget af vaskerierne. Solcellerne skal være med til at drive vaskemaskiner og tørretumblere rundt, give lys og producere billig fællesstrøm.
”Vi opsætter i alt ni anlæg i afdelingen. Opsætningen kommer til at koste et par millioner kr., men om ti år er anlægget tjent hjem igen. Vi har også en forventning om, at solcellerne holder i 30 år, så på den lange bane er det en god forretning for afdelingen,” fortæller Jens Villads Jensen fra Baldersbo.

Taget skal forstærkes
De nye solceller betyder imidlertid ikke, at det bliver billigere at vaske.
”Nej, og det var heller ikke vores begrundelse for at sige ja til projektet. Men vi vil gerne bidrage til den grønne omstilling – og så får vi jo en økonomisk gevinst på den lange bane, når anlæggene er betalt,” fortæller Birger Jensen, der er formand i afdelingen.
Strømmen, som produceres, er udelukkende til eget forbrug i afdelingen.
”Vi forventer at komme i gang med arbejdet hen over sommeren. I først omgang skal tagene på vaskerierne forstærkes dér, hvor solpanelerne skal ligge,” slutter Jens Villads Jensen.

Øverst på siden kan du på billedet se, hvordan solpanelerne i Ringtoften kommer til at se ud. Fotoet er fra administrationsbygningen, hvor Baldersbo bor – og de har samme paneler, som kommer til at ligge på taget af vaskerierne i Skovlunde. Du kan klikke på fotoet for at gøre det større. 

Tilbage

Nyheder

Kom billigt i teatret med BaldersboKom billigt i teatret med Baldersbo
11 marts 2024 - Tre spændende forestillinger venter på dig i Baltoppen – og prisen er kun 40 kr. Er du vild med det levende teater – og rigtige mennesker? Så skal du læse videre. For nu kan du nemlig igen komme med...
Carla var byens flotteste automatCarla var byens flotteste automat
26 februar 2024 - Fastelavn i Hede- Magleparken med tøndeslagning og kreativt værksted Kan du huske søndag den 11. februar? Det var fastelavn – og bidende koldt! Det faktum kunne dog slet ikke afholde drenge og piger...
Kom og lær din nabo at kendeKom og lær din nabo at kende
12 februar 2024 - I Skovlunde har de inviteret på smørrebrød for at styrke fællesskabet Der er smørrebrød på menuen, når afdeling 9 i Skovlunde inviterer til spisning, tirsdag den 20. februar i beboerhusets skønne...
Víser 4 til 6 af 389
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 15.05.2023
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk