Ingen hoppepude uden Thomas

Foråret er på vej og snart kan beboerne i afdeling 14 igen hygge sig omkring den store hoppepude
03 februar 2017|RSS
Ingen hoppepude uden Thomas

Det er måske lidt svært at se. Men ifølge kalenderen så burde foråret være på vej og dagene er da også blevet lidt lysere.
Et sted glæder små og store sig specielt til foråret – og det er i afdeling 14, Eskebjerggård og Måløvvang.
Foråret betyder nemlig, at den store, orange hoppepude bliver taget frem. Og som du kan se på billedet, så er den ret populær. Hoppepuden har været en del af afdelingen i mange år.
Men sådan en hyggelig fritidsaktivitet passer jo ikke bare sig selv. Så derfor har afdelingsbestyrelsen allieret sig med Thomas Jørgensen. Han bor i afdelingen og er også med i bestyrelsen.
- Hoppepuden er en aktivitet som vores beboere og besøgende har adgang til hele foråret og sommeren og Thomas passer den sammen med vores hoppepude-gruppe. Thomas har et overskud og en gejst, som jeg værdsætter meget. Han har masser af sejhed, positivitet og empati i sig, siger afdelingsformand Pia Rohde.
Selv synes Thomas Jørgensen ikke, at han gør det store. 
- De kalder mig hoppepude-formand, griner han. Jeg gør det for børnenes skyld og selvfølgelig også for de voksnes. Jeg bruger da en del tid på hoppepuden, den skal vaskes og nogle gange repareres. Men det er fedt, at den tiltrækker så mange mennesker. Der kommer børn helt fra Ballerup for at prøve den – og de skal være velkomne. Vi er glade for at andre også kan bruge den, siger Thomas.

Tilbage

Nyheder

Dit boligselskab i tekst og billederDit boligselskab i tekst og billeder
29 januar 2024 - Vores årshæfte er på gaden med masser af historier og gode billeder. Og du kan læse det lige her – eller hente et eksemplar ude i byen Sidste år var et spændende år i dit boligselskab. Men kan du...
Glæde i Måløv: Ny multibane og flere p-pladser på vejGlæde i Måløv: Ny multibane og flere p-pladser på vej
15 januar 2024 - Til februar begynder et større arbejde med renoveringen af udearealerne i Eskebjerggård og Måløvvang - Det bliver så godt. Vi glæder os. Sådan siger Tanja Andersen, der er formand for Eskebjerggård...
Ny formand: Jeg vil gøre noget for fællesskaberneNy formand: Jeg vil gøre noget for fællesskaberne
03 januar 2024 - Anne Marie Eilersen flyttede ind i Østerhøj - og blev næsten samtidig formand for afdelingen. - At være i bestyrelsen er også en god måde at lære nye mennesker at kende på, siger hun Knapt var...
Víser 7 til 9 af 389
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 03.02.2017
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk