Ingen hoppepude uden Thomas

Foråret er på vej og snart kan beboerne i afdeling 14 igen hygge sig omkring den store hoppepude
03 februar 2017|RSS
Ingen hoppepude uden Thomas

Det er måske lidt svært at se. Men ifølge kalenderen så burde foråret være på vej og dagene er da også blevet lidt lysere.
Et sted glæder små og store sig specielt til foråret – og det er i afdeling 14, Eskebjerggård og Måløvvang.
Foråret betyder nemlig, at den store, orange hoppepude bliver taget frem. Og som du kan se på billedet, så er den ret populær. Hoppepuden har været en del af afdelingen i mange år.
Men sådan en hyggelig fritidsaktivitet passer jo ikke bare sig selv. Så derfor har afdelingsbestyrelsen allieret sig med Thomas Jørgensen. Han bor i afdelingen og er også med i bestyrelsen.
- Hoppepuden er en aktivitet som vores beboere og besøgende har adgang til hele foråret og sommeren og Thomas passer den sammen med vores hoppepude-gruppe. Thomas har et overskud og en gejst, som jeg værdsætter meget. Han har masser af sejhed, positivitet og empati i sig, siger afdelingsformand Pia Rohde.
Selv synes Thomas Jørgensen ikke, at han gør det store. 
- De kalder mig hoppepude-formand, griner han. Jeg gør det for børnenes skyld og selvfølgelig også for de voksnes. Jeg bruger da en del tid på hoppepuden, den skal vaskes og nogle gange repareres. Men det er fedt, at den tiltrækker så mange mennesker. Der kommer børn helt fra Ballerup for at prøve den – og de skal være velkomne. Vi er glade for at andre også kan bruge den, siger Thomas.

Tilbage

Nyheder

Vi holder lukket Store bededag den 26. april 2024Vi holder lukket Store bededag den 26. april 2024
18 april 2024 - og afvikler ferie for alle selskabets medarbejdere.Såfremt man har brug for at komme i kontakt med os i forbindelse med uopsættelige problemer omkring boligen, kan dette ske ved henvendelse til...
Hedegaven i stort samarbejde med Mary Fonden og DGIHedegaven i stort samarbejde med Mary Fonden og DGI
16 april 2024 - Kickoff event sætter fokus på de unges fritidsfællesskaber. I Hedegaven forventes flere aktiviteter for de små hen over sommeren Hedegaven, der er beboerprojektet i Hede- Magleparken, er i næste uge...
Beboerhuset tiltrækker fællesskaberBeboerhuset tiltrækker fællesskaber
08 april 2024 - Hvad kan man få for 50 kr. i dag? I Skovlunde har de svaret: God mad og en dejlig aften med naboerne. Nyt arrangement allerede på onsdag Den stod på højt belagt smørrebrød, en kold øl og lækre...
Víser 1 til 3 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 03.02.2017
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk