Velkommen til Bonnie – og 14 andre nye medarbejdere

Alle afdelinger i bymidten får nu klippet græs af en robot
14 august 2017|RSS
Velkommen til Bonnie – og 14 andre nye medarbejdere

15 helt nye robot-plæneklippere har overtaget arbejdet med at slå græsset i alle Baldersbos afdelinger i bymidten.
”Siden foråret har vi testet robot-klipperne i afdeling 5 i Skovlunde – og resultatet var meget positivt. Derfor har vi nu valgt, at hele midtbyen fremover får klippet græsset af en robot,” siger Søren B. Christiansen, der er direktør i Baldersbo – og også idémanden bag projektet.
”Vi sparer penge på det. Cirka 500.000 kr. vil jeg tro. De penge kan vi jo bruge til at sætte huslejen ned eller få lavet andre spændende ting for.”
Med robot-plæneklipperne kan beboerne også se frem til flottere græsarealer.
”Robotterne kører jo hele dagen. Det betyder, at der ikke er klippespor eller ligger græstotter nogen steder.”
Beboerne skal dog ikke frygte, at de får forstyrret deres nattesøvn. Robotterne kører nemlig tilbage til deres oplader-station om eftermiddagen. Ligesom de holder fri i weekenderne.
De 15 nye robot-plæneklippere er alle tyverisikret og udstyret med GPS, så man kan se, hvor de befinder sig. Derudover er de indstillet til kun at tænde i de områder, hvor de nu er installeret.
”Man kan sige, at vi nu tester projektet i stor-skala og går det, som jeg håber, så kommer der også robot-klippere i resten af de afdelinger i Baldersbo, hvor det giver mening,” slutter Søren B. Christiansen.
På billedet kan du se Søren B. Christiansen med en af sine nye medarbejdere i Lindevænget. Hun hedder Bonnie og ville gerne fotograferes, selv om hun var kørt hjem i garage fredag eftermiddag.

Tilbage

Nyheder

Dit boligselskab i tekst og billederDit boligselskab i tekst og billeder
29 januar 2024 - Vores årshæfte er på gaden med masser af historier og gode billeder. Og du kan læse det lige her – eller hente et eksemplar ude i byen Sidste år var et spændende år i dit boligselskab. Men kan du...
Glæde i Måløv: Ny multibane og flere p-pladser på vejGlæde i Måløv: Ny multibane og flere p-pladser på vej
15 januar 2024 - Til februar begynder et større arbejde med renoveringen af udearealerne i Eskebjerggård og Måløvvang - Det bliver så godt. Vi glæder os. Sådan siger Tanja Andersen, der er formand for Eskebjerggård...
Ny formand: Jeg vil gøre noget for fællesskaberneNy formand: Jeg vil gøre noget for fællesskaberne
03 januar 2024 - Anne Marie Eilersen flyttede ind i Østerhøj - og blev næsten samtidig formand for afdelingen. - At være i bestyrelsen er også en god måde at lære nye mennesker at kende på, siger hun Knapt var...
Víser 7 til 9 af 389
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 14.08.2017
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk