Nu kommer strømmen til din el-bil

Inden nytår skal afdelingsbestyrelserne fortælle, om de ønsker ladestandere på deres parkeringspladser
06 december 2021|RSS
Nu kommer strømmen til din el-bil

50.000 gode danske kr. Det er cirka prisen for at få en ladestander til en el-bil. Og sådan en ønsker en del af beboerne i Baldersbo sig i julegave i år. Og ønsket er ikke helt hen i tågerne. Det fortæller selskabets direktør, Søren B. Christiansen.
”Tilbage i juni afsatte vi fire mio. kr. til ladestandere. Nu skal afdelingsbestyrelserne så diskutere, om de er interesseret. De skal give en tilbagemelding inden nytår og derefter går vi i gang med at finde en leverandør,” siger Søren B. Christiansen.
Beløbet på de fire mio. kr. svarer til, at der kan komme el-ladestandere til to procent af boligerne.

Pres på de grønne områder
Den grønne omstilling, som Baldersbo gerne vil være en del af, er dog ikke uden problemer.
”Når vi opsætter el-ladestandere, så kommer vi jo til at mangle nogle almindelige parkeringspladser – og i forvejen er vi presset på parkering. I de senere år er der jo sket det, at mange af beboerne har fået to eller flere biler,” siger direktøren.
Nogle beboere har foreslået, at der etableres nye parkeringspladser – og det er bestemt en mulighed, lyder det fra Søren B. Christiansen.
”Men så skal vi jo være opmærksomme på, at det går ud over vores grønne områder, ligesom det ikke kan gøres uden det berører afdelingens økonomi og derved huslejen.”

Er det vores opgave?
Søren B. Christiansen glæder sig over, at selskabsbestyrelsen vil være med til at styrke den grønne omstilling.
”Jeg synes det er godt, at vi er med til at styrke den grønne linje i samfundet, men vi mangler at der gøres mere fra staten. Det er jo lidt absurd, at vi skal finansiere en fremmed mands produktionsapparat ved at opstille el-ladestandere. Der er vel ingen, der ville forvente, at vi skulle betale for anlæg af en tankstation i deres afdeling. Jeg mener godt, man kan diskutere, om det er beboere i et boligselskab, der skal finansiere el-ladestandere, men nu gør vi det for at sætte turbo for udviklingen.”
Baldersbo kan måske få dækket 25 procent af udgifterne til opsætningen af el-ladestandere. Staten har nemlig afsat en pulje på 50 mio. kr. til netop det formål.

Tilbage

Nyheder

Dit boligselskab i tekst og billederDit boligselskab i tekst og billeder
29 januar 2024 - Vores årshæfte er på gaden med masser af historier og gode billeder. Og du kan læse det lige her – eller hente et eksemplar ude i byen Sidste år var et spændende år i dit boligselskab. Men kan du...
Glæde i Måløv: Ny multibane og flere p-pladser på vejGlæde i Måløv: Ny multibane og flere p-pladser på vej
15 januar 2024 - Til februar begynder et større arbejde med renoveringen af udearealerne i Eskebjerggård og Måløvvang - Det bliver så godt. Vi glæder os. Sådan siger Tanja Andersen, der er formand for Eskebjerggård...
Ny formand: Jeg vil gøre noget for fællesskaberneNy formand: Jeg vil gøre noget for fællesskaberne
03 januar 2024 - Anne Marie Eilersen flyttede ind i Østerhøj - og blev næsten samtidig formand for afdelingen. - At være i bestyrelsen er også en god måde at lære nye mennesker at kende på, siger hun Knapt var...
Víser 7 til 9 af 389
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 06.12.2021
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk