Min egen hoveddør

På Plejecenter Lundehaven, der ejes af Baldersbo, kan beboere nu lettere finde hjem. De har nemlig fået deres egen hoveddør
13 februar 2017|RSS
Min egen hoveddør

På et plejecenter ligner alle døre hinanden. Og lever man med en hjerneskade og har svært ved at huske eller at skelne ting fra hinanden, så kan det være lettere at finde tilbage til sin bolig, hvis beboerne har deres egen og helt personlige hoveddør. En de kan huske. Og det har to beboere på Plejecenter Lundehaven på Skovlunde Torv fået.
- Da vi blev præsenteret for ideen, var vi straks interesseret i at være med. Projektet er betalt og støttet af Eden Denmark og omfatter to døre med billeder, sat op hos beboere på Lundehaven, fortæller Trine Oemann, der er demenskoordinator.
Der er til projektet udarbejdet et inspirerende forslagshæfte med mulige billeder – såfremt beboerne ikke kan fremskaffe et billede af en tidligere dør.

MANGE HISTORIER OM FORTIDEN
- En beboer blev spurgt, om han ville have et billede af sin gamle hoveddør, hvilket han var meget interesseret i, siger demenskoordinatoren, der efterfølgende kørte ud til den gamle adresse og tog billeder af hoveddøren i opgangen. Så i dag har beboeren en tro kopi af sin gamle hoveddør.
- Der var straks genkendelse og glæde i beboerens øjne og han nød at kigge på døren. Der er siden kommet mange historier fra fortiden og den dør. Det var tydeligt, at det havde stor betydning for beboeren at få netop denne dør, som hans hoveddør igen, siger Trine Oemann.
Vi besøger i nærmeste fremtid Lundehaven for at tale med beboere og ansatte om projektet. Det kan du læse mere om her på siden.
På billedet kan du se Elga Jensen foran sine hoveddør i Lundehaven. Hun ønskede sig en dør i stærke farver og valget faldt på en gul dør med blå kanter. Egentlig er det blot en film med tryk, der er opsat på den oprindelige dør. Men det kan man slet ikke se.
Plejecenter Lundehaven ejes af Baldersbo og drives af Ballerup Kommune.

Tilbage

Nyheder

Kom billigt i teatret med BaldersboKom billigt i teatret med Baldersbo
11 marts 2024 - Tre spændende forestillinger venter på dig i Baltoppen – og prisen er kun 40 kr. Er du vild med det levende teater – og rigtige mennesker? Så skal du læse videre. For nu kan du nemlig igen komme med...
Carla var byens flotteste automatCarla var byens flotteste automat
26 februar 2024 - Fastelavn i Hede- Magleparken med tøndeslagning og kreativt værksted Kan du huske søndag den 11. februar? Det var fastelavn – og bidende koldt! Det faktum kunne dog slet ikke afholde drenge og piger...
Kom og lær din nabo at kendeKom og lær din nabo at kende
12 februar 2024 - I Skovlunde har de inviteret på smørrebrød for at styrke fællesskabet Der er smørrebrød på menuen, når afdeling 9 i Skovlunde inviterer til spisning, tirsdag den 20. februar i beboerhusets skønne...
Víser 4 til 6 af 389
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 13.02.2017
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk