Kom til fest i Hede- Magleparken – alle er velkomne

Stor koncert med Berg og masser af aktiviteter for store og små den 24. juni
08 juni 2022|RSS
Kom til fest i Hede- Magleparken – alle er velkomne

Fredag den 24. juni inviterer beboerprojektet Hedegaven og Ballerup Bibliotek hele byen til fest i Hede- Magleparken. Arrangementet begynder klokken 16. Du kan glæde dig til en festlig sommerdag med musik og aktiviteter for store og små og ikke mindst en fantastisk stemning. På scenen kan du bl.a. møde Alberte Kragh, som går under kunstnernavnet Berg.
Berg har, siden at hun var 13 år gammel, delt sine sange på Facebook og Youtube og fået en god fast fanskare. Genren er indie og teksterne er på dansk. Flere af hendes sange er endt på lister som bla. “New Music friday” - og med næsten 100.000 afspilninger på ét af numrene.
Berg har boet i Ballerup hele sit liv. Hvis du er blevet nysgerrig på musikken, så kan du fx klikke her
Men det hele begynder som sagt kl. 16, når Bjonko og co. går på scenen og spiller rytmisk Balkanbeat-musik. Du kan også få en smagsprøve på traditionel kurdisk musik, når der er koncert på det særlige instrument, saz. I løbet af aftenen kan du opleve serbisk folkedans med SFA Opanak, ligesom du vil kunne låne sommerlæsning ved Ballerup Bibliotekernes bod. 
 
Aktiviteter for børn
De yngste gæster kan boltre sig på hoppeborgen, få lagt ansigtsmaling, lave snobrød, tegne med kridt på fliserne og sende små legetøjsænder på sejltur i vandkaskaden. Til de fingernemme er der perleplade-workshop med en af Ballerups bedste perleplade-eksperter.  
Undervejs kan du købe Balkan-mad og drikkevarer hos Boris, som man normalt kan møde på Café Iglo i Måløv. Men du kan også spise din medbragte mad ved borde og bænke.
Der er gratis adgang for alle.
 
På billedet er det Berg, der er på scenen i Ballerup ved en tidligere koncert. Du kan klikke på billedet for at gøre det større. Foto: Lucas Bowman Thorsen.

Tilbage

Nyheder

Baldersbo lægger penge til sideBaldersbo lægger penge til side
02 oktober 2023 - Inflationen betyder, at huslejen stiger to til tre procent næste år, men der bliver også råd til henlæggelser Du har sikkert også bemærket det: Priserne er steget markant i år. Og det smitter...
Lindehaven fyldte 40 årLindehaven fyldte 40 år
25 september 2023 - Plejehjemmet glæder sig over, at også de pårørende til beboerne er glade for stedet og aktiviteterne Der var flag oppe og masser af solskin, da plejehjemmet Lindehaven rundede de 40 år. Og det...
Vil du ikke smage en falafel?Vil du ikke smage en falafel?
11 september 2023 - Mange frivillige er med til at gøre torvedagen i Hede- Magleparken til en succes. Vi har talt med et par stykker af dem Torvedagen i Hede- Magleparken er en folkefest og en fantastik tradition. Og i...
Víser 16 til 18 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 08.06.2022
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk