Fortæl for livet

Ældre i Hede- Magleparken fortæller betydningsfulde historier om deres liv
20 september 2018|RSS

”Fortæl for livet” er titlen på en række formiddage i beboerprojektet Hedegaven i Hede- Magleparken. Her mødes man, lytter og fortæller selv historier fra sit liv. Projektet, der også kører andre steder i kommunen, er for ældre over 65 år. Ved arrangementerne tages der udgangspunkt i forskellige temaer, f.eks. opvækst, ungdomsoplevelser, livets vendepunkter, at miste sine kære, familieliv med mere. Men man er også velkommen til at byde ind med temaer.
”Fortæl for livet” skaber gode stunder sammen og kan danne grobund for nye bekendtskaber. Deltagerne deler livets betydningsfulde øjeblikke med hinanden, og der opstår undervejs genkendelser i de fortalte historier, og det opdages ofte, at man har meget tilfælles med hinanden,” siger Mikala Rossing fra beboerprojektet.

Kom med på det nye hold
Ideen med ”Fortæl for livet” er at skabe nye bekendtskaber og forebygge ensomhed.
”Når man bliver ældre, så mister man måske sin ægtefælle eller nogle af sine venner, og med dem forsvinder også nogle livsminder, og dem vil vi gerne genopfriske,” fortæller Mikala Rossing. Projektet i Hede- Magleparken er arrangeret i samarbejde med forebyggelsessygeplejerske Camilla Crump.
Det er gratis at deltage og har du fået lyst til at være med, så kan du ringe til Mikala Rossing og komme med på det næste hold, der begynder i december eller januar. Mikala kan træffes på telefon 3076 1825.

Tilbage

Nyheder

Kom billigt i teatret med BaldersboKom billigt i teatret med Baldersbo
11 marts 2024 - Tre spændende forestillinger venter på dig i Baltoppen – og prisen er kun 40 kr. Er du vild med det levende teater – og rigtige mennesker? Så skal du læse videre. For nu kan du nemlig igen komme med...
Carla var byens flotteste automatCarla var byens flotteste automat
26 februar 2024 - Fastelavn i Hede- Magleparken med tøndeslagning og kreativt værksted Kan du huske søndag den 11. februar? Det var fastelavn – og bidende koldt! Det faktum kunne dog slet ikke afholde drenge og piger...
Kom og lær din nabo at kendeKom og lær din nabo at kende
12 februar 2024 - I Skovlunde har de inviteret på smørrebrød for at styrke fællesskabet Der er smørrebrød på menuen, når afdeling 9 i Skovlunde inviterer til spisning, tirsdag den 20. februar i beboerhusets skønne...
Víser 4 til 6 af 389
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 20.09.2018
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk