En formand takker af

Pia Rohde siger farvel som formand i afdeling 14 efter 16 år
06 juni 2018|RSS
En formand takker af

I 16 år har hun talt beboernes sag. Men nu er det slut. Pia Rohde har trukket sig som formand for afdeling 14 i Måløv. Årsagen er dog helt udramatisk og er sket i forbindelse med Pia Rohdes flytning til en anden afdeling i Baldersbo.
”Jeg har været med i afdelingsbestyrelsen i 16 år, de 13-14 år som formand. Mine år i afdelingsbestyrelsen har virkelig været lærerige for mig. Jeg er så glad for at have haft muligheden for at arbejde sammen med så åbne, flittige, idérige og positive mennesker, som var tilfældet med de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Det har været en sand fornøjelse,” siger Pia Rohde.
Og så er den tidligere formand heller ikke bange for at kaste roser ud til de ansatte. Hun siger:
”Det har også været en kæmpe fornøjelse at arbejde sammen med inspektøren for Driftcenter Måløv, René Nørst. Vi har haft et super godt samarbejde, vi har spillet ”hinanden stærke”, for vi har hørt på hinanden på trods af uenigheder. Jeg har lært ikke kun at tænke beboer-siden, men også ansat-siden. Hvordan gør vi tingene smartest, hvad er bedst for beboerne.”

Vi har kunder
Som formand skal man kunne samarbejde og Pia Rohde erkender, at det også ind i mellem kan være en svær størrelse.
”Hvordan samarbejder vi, hvis vi er uenige? Samarbejde er to-vejs kommunikation, hvor det er vigtigt, at sætte sig ind i andres situationer, høre andres meninger og argumenter, hånd i hånd med din egen viden og holdning. I samarbejde hjælpes vi ad, så vi alle står stærkere på trods af uenigheder. Vores samfund er et demokrati - det samme er vores bebyggelse, bare i mindre målestok.”
Som beboerdemokrat og formand har Pia Rohde deltaget i mange møder og konferencer. Men særligt et arrangement husker hun tydeligt.
”Alle afdelingsbestyrelser i Baldersbo var for nogle år siden samlet en weekend i Roskilde, hvor vi bl.a. talte om, hvordan vi kan betragte vores afdelinger som små firmaer: vi har kunder, vi har et budget, og så har vi en forpligtelse til at sørge for, at vores ”firmaer” er rentable og attraktive, så vi ikke løber ind i leje-ledighed eller mister kunder. Det er vigtigt, at afdelingsbestyrelsen hører, hvad kunderne (læs: beboerne) siger, ligesom vi skal være opmærksomme på, hvor mange penge, vi bruger. Og så skal vi hele tiden kigge fremad, så vi er sikre på, vi også i fremtiden har en tiltrækkende bebyggelse for fremtidige lejere,” slutter Pia Rohde.
Om den tidligere formand vender tilbage til bestyrelsesarbejdet må tiden vise. Lige nu lægger hun ikke skjul på, at hun nyder friheden og ”bare” er beboer.

Tilbage

Nyheder

Kom billigt i teatret med BaldersboKom billigt i teatret med Baldersbo
11 marts 2024 - Tre spændende forestillinger venter på dig i Baltoppen – og prisen er kun 40 kr. Er du vild med det levende teater – og rigtige mennesker? Så skal du læse videre. For nu kan du nemlig igen komme med...
Carla var byens flotteste automatCarla var byens flotteste automat
26 februar 2024 - Fastelavn i Hede- Magleparken med tøndeslagning og kreativt værksted Kan du huske søndag den 11. februar? Det var fastelavn – og bidende koldt! Det faktum kunne dog slet ikke afholde drenge og piger...
Kom og lær din nabo at kendeKom og lær din nabo at kende
12 februar 2024 - I Skovlunde har de inviteret på smørrebrød for at styrke fællesskabet Der er smørrebrød på menuen, når afdeling 9 i Skovlunde inviterer til spisning, tirsdag den 20. februar i beboerhusets skønne...
Víser 4 til 6 af 389
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 06.06.2018
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk