Beboerhuset tiltrækker fællesskaber

Hvad kan man få for 50 kr. i dag?
I Skovlunde har de svaret: God mad og en dejlig aften med naboerne. Nyt arrangement allerede på onsdag
08 april 2024|RSS
Beboerhuset tiltrækker fællesskaber

Den stod på højt belagt smørrebrød, en kold øl og lækre kager, da afdeling 9 i Skovlunde inviterede til fællesspisning i slutningen af februar. Arrangementet, der fandt sted i beboerhuset, var arrangeret af bestyrelsen.
- Formålet var, at vi gerne ville lære hinanden lidt bedre at kende. Vi har tidligere holdt lignende arrangementer, hvor der ikke kom så mange. Men denne gang var vi 52 tilmeldte. Det var primært de ældre beboere, der dukkede op, men der var også familier med børn, fortæller Birger Jensen, der er formand for afdelingen.
Prisen for en hyggelig aften med mad var da også til at overskue. Deltagerne måtte nemlig slippe med 50 kr. for hele arrangementet.
- Det er et tiltag, som vi helt sikkert vil gentage. Måske i sensommeren, siger formanden.

Skal du overveje en fremtidsfuldmagt?
Men allerede på onsdag den 10. april er afdelingen klar med et nyt arrangement for beboerne. Beboerhuset får nemlig besøg af en advokat, der vil fortælle om arv og fremtidsfuldmagter – og hvordan man kan sikre sine efterladte, når man ikke længere er her. Og måske var det en ide at oprette en fremtidsfuldmagt? Den sættes først i kraft en gang i fremtiden, hvis du bliver syg eller svækket og mister evnen til selv at tage vare på dine økonomiske eller personlige forhold. Du vælger selv, hvad en fremtidsfuldmagt skal indeholde. Selvom du opretter fremtidsfuldmagten i dag, vil den først kunne sættes i kraft og virke, hvis du ikke længere kan varetage dine forhold på de områder, som er omfattet af fremtidsfuldmagten. Det kan ske, hvis du en dag bliver syg, mentalt svækket eller lignende.
Arrangementet er kun for afdelingens medlemmer og begynder kl. 19. Tilmelding sker til bestyrelsen. 

Billedet øverst på siden er fra fællesspisningen i beboerhuset, hvor der blev hygget og snakket på tværs af bordene. Du kan klikke på billedet for at gøre det større.
Foto: Majbritt Hellingsøe.

Tilbage

Nyheder

Kom billigt i teatret med BaldersboKom billigt i teatret med Baldersbo
11 marts 2024 - Tre spændende forestillinger venter på dig i Baltoppen – og prisen er kun 40 kr. Er du vild med det levende teater – og rigtige mennesker? Så skal du læse videre. For nu kan du nemlig igen komme med...
Carla var byens flotteste automatCarla var byens flotteste automat
26 februar 2024 - Fastelavn i Hede- Magleparken med tøndeslagning og kreativt værksted Kan du huske søndag den 11. februar? Det var fastelavn – og bidende koldt! Det faktum kunne dog slet ikke afholde drenge og piger...
Kom og lær din nabo at kendeKom og lær din nabo at kende
12 februar 2024 - I Skovlunde har de inviteret på smørrebrød for at styrke fællesskabet Der er smørrebrød på menuen, når afdeling 9 i Skovlunde inviterer til spisning, tirsdag den 20. februar i beboerhusets skønne...
Víser 4 til 6 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 08.04.2024
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk