Beboere står ansigt til ansigt med verdens største slange

Årets bustur i afdeling 10 går til Odense Zoo, hvor anakondaen er flyttet ind
16 maj 2022|RSS
Beboere står ansigt til ansigt med verdens største slange

Busturene til Fyn er blevet en sommertradition for pensionister og efterlønsmodtagerne i afdeling 10 på Baltorpvej. I begyndelsen var de blot en håndfuld, nu kører de afsted i to store turistbusser.
”Jeg håber, at vi i år bliver et sted mellem 80 og 90 beboere. Vi kører tidligt om morgenen den 22. juni. Turen går til Odense Zoo. Vi afslutter med en middag på Kursuscenter Knudshoved ved 17-tiden. Det er ligesom blevet vores sted. Efter middagen kører vi retur til Ballerup og er hjemme ved 22-tiden,” siger Vibeke Leth, der er formand for afdelingen.
Opslag i opgangene på Baltorpvej fortæller i disse dage mere om turen, tilmelding og betaling.
”Vi kan lave turen for 200 kr. pr. næse – og det er med alt: bustur, indgang og middag. Beboerne kan så købe øl og vand i bussen. Jeg tror, vi får udsolgt på denne tur ret hurtigt. Det er jo to år siden, vi kunne komme afsted sidst – og mange af beboerne har fortalt, at de har savnet den aktivitet,” fortæller formanden.

Spiser under vand
Og ud over det gode samvær kan deltagerne glæde sig til noget af en oplevelse i Odense Zoo. Haven har nemlig fået besøg af verdens største slange, anakondaen. Den kan blive op til ni meter lang og veje 250 kilo. Den er flyttet ind i et helt nyt anlæg blandt søkøer og aber i regnskoven. Anakondaen bruger det meste af sin tid på at ligge og lure på sit bytte under vandet, og den kan æde en hel kapivar i én mundfuld. Den grønne anakondas stærke krop gør den i stand til at nedlægge større dyr som tapirer, jaguarer og hjorte, som den bider sig fast i og efterfølgende trækker ned under vandet. Efter at have spist et større bytte kan der gå op til to måneder, inden Anakondaen spiser igen. Faktisk er den i stand til at overleve helt op til to år uden føde. I zoo fodres den grønne anakonda med cirka 14 dage til en måneds mellemrum - og under vand.

Billedet du kan se her på siden, forestiller ikke den nye beboer i Odense Zoo, anakondaen, men en anden af havens spændende beboere. Du kan klikke på billedet for at gøre det større. Hvis du tør se anakondaen blive fodret, så følg linket her
Foto: Odense Zoo.

Tilbage

Nyheder

Dit boligselskab i tekst og billederDit boligselskab i tekst og billeder
29 januar 2024 - Vores årshæfte er på gaden med masser af historier og gode billeder. Og du kan læse det lige her – eller hente et eksemplar ude i byen Sidste år var et spændende år i dit boligselskab. Men kan du...
Glæde i Måløv: Ny multibane og flere p-pladser på vejGlæde i Måløv: Ny multibane og flere p-pladser på vej
15 januar 2024 - Til februar begynder et større arbejde med renoveringen af udearealerne i Eskebjerggård og Måløvvang - Det bliver så godt. Vi glæder os. Sådan siger Tanja Andersen, der er formand for Eskebjerggård...
Ny formand: Jeg vil gøre noget for fællesskaberneNy formand: Jeg vil gøre noget for fællesskaberne
03 januar 2024 - Anne Marie Eilersen flyttede ind i Østerhøj - og blev næsten samtidig formand for afdelingen. - At være i bestyrelsen er også en god måde at lære nye mennesker at kende på, siger hun Knapt var...
Víser 7 til 9 af 389
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 16.05.2022
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk