Baldersbo rejser sag i Folketinget

Selskabets direktør mener, at realkreditinstitutter og banker skjuler omkostninger, der i sidste ende kan koste en boligafdeling op til halv million kr. i skjulte gebyrer
24 oktober 2018|RSS

I den nærmeste fremtid er Baldersbo på dagsordenen, når Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget holder møde. Det har boligselskabets direktør, Søren B, Christiansen, sørget for.
Han siger:
”I forbindelse med en mindre låneomlægning kom jeg til at kigge nærmere på realkreditinstitutternes og bankernes omkostninger. Jeg synes, at de er ved at skabe en ugennemsigtig pengemaskine, som vi som låntagere ikke har nogen som helst mulighed for hverken at gennemskue eller komme uden om. Kort fortalt har realkreditinstitutionerne af Finanstilsynet fået lov til at omgå MIFID ll* reglerne, ligesom de heller ikke er pligtige til at udlevere de obligationer, som bliver dannet, når vi skal optage lån.”
Søren B. Christiansen finder det dybt bekymrende, at Baldersbo ikke kan få udleveret egne obligationer for selv at investere i dem eller handle dem selv. På denne måde bliver konkurrencen med obligationshandel sat helt ud af kraft, mener direktøren.

Genskab konkurrencen
Bankernes og realkreditinstitutternes praksis betyder, at en boligafdeling kan ende med at skulle betale op til 500.000 kr. ekstra i skjulte gebyrer.
”Låner vi fx 100 mio. kr. til en renovering, så kommer den nuværende praksis til at betyde, at boligafdelingen skal af med 500.000 kr. i skjulte omkostninger. Og for de penge kan man jo få mange legepladser, kunst eller huslejenedsættelser. Jeg har derfor henvendt mig til Folketinget, fordi jeg mener, at beslutningstagerne i samfundet bør regulere dem, som står for kapitalformidlingen, da de jo har en interesse i at skabe udbytte til deres ejere. Derfor synes jeg også det er rimeligt, at politikerne genskaber en konkurrencesituationen på realkreditområdet, så låntagerne ikke kommer til at betale mere end godt er,” siger Søren B. Christiansen, der også kan anvise en løsning.
”Man kan pålægge realkreditformidlerne at tilbyde obligationerne udleveret. Denne anbefaling har jeg også fundet ud af, at Konkurrencerådet kom med i deres anbefaling om realkredit.”
Erhvervsminister Rasmus Jarlov er også blevet bedt om at kommentere henvendelsen fra Baldersbo, men er endnu ikke vendt tilbage.

 

*MiFID-direktivet er et EU-direktiv, hvis formål er at styrke beskyttelsen af investorer og at øge konkurrence i handlen med finansielle instrumenter på værdipapirmarkederne.

Tilbage

Nyheder

Ny formand: Jeg vil gøre noget for fællesskaberneNy formand: Jeg vil gøre noget for fællesskaberne
03 januar 2024 - Anne Marie Eilersen flyttede ind i Østerhøj - og blev næsten samtidig formand for afdelingen. - At være i bestyrelsen er også en god måde at lære nye mennesker at kende på, siger hun Knapt var...
Tak for i år – vi ses snart igenTak for i år – vi ses snart igen
14 december 2023 - Formanden for Baldersbo glæder sig over, at selskabet fik sin nye strategi på plads i året der gik. Her er hendes julehilsen til dig Marianne Wisén, formand for Baldersbo, ser tilbage på året, der...
Julefestival i HedegavenJulefestival i Hedegaven
05 december 2023 - Hedegårdshallen lægger hus til en festlig eftermiddag på torsdag Julen og dens mange arrangementer er lige op over. Og sådan er det også i Beboerprojektet Hedegaven, der sammen med Kulturnetværket...
Víser 10 til 12 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 24.10.2018
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk