Baldersbo – nu på rådhuset, biblioteker og i kulturhuse

Du kan nu hente årshæftet gratis flere steder i kommunen
26 april 2021|RSS
Baldersbo – nu på rådhuset, biblioteker og i kulturhuse

Nu kan du endelig få det: Det flotte årsmagasin som Baldersbo har udgivet. Magasinet, der er på 44 sider, indeholder masser af gode historier og billeder fra livet omkring afdelingerne i boligselskabet.
Magasinet kan du hente gratis på biblioteket på Banegårdspladsen, i Kulturhus Måløv og i Skovlunde Kulturhus, som endelig er åbnet igen. Som noget nyt kan du også finde magasinet på rådhuset, hvor det ligger i Borgerservice.
”Vores årshæfte er blevet meget populært og oplaget forsvandt hurtigt sidste år,” fortæller Søren B. Christiansen, der er direktør for Baldersbo. Og han tilføjer:
”Magasinet byder også på mange gode historier fra afdelingerne rundt om i hele kommunen. Jeg håber, at man kan bruge artiklerne til inspiration for aktiviteter andre steder i kommunen eller i andre af vores afdelinger.”

Ny formand
Og ja. Gode historier er der nok af i magasinet. Du kan fx læse om en ny motionsklub i Skovlunde, en flot fastelavnsfest i Eskebjerggård og byggeriet af et nyt plejecenter. 2020 var også året, hvor Baldersbo gik til filmen og fortalte historien om det gamle gasværk på Præstevænget. Du finder også historien om en afdeling, som ønskede sig et juletræ!
Årshæftet fortæller også en del om de mange altankoncerter som Baldersbo afholdt i skyggen af corona-pandemien. Ja, faktisk så blev det til over 50 fantastiske koncerter med spændende kunstnere, som beboerne kunne nyde fra deres altaner.
I sensommeren fik Baldersbo ny formand. 80-årige Lene Rasmussen sagde pænt farvel efter 11 år på posten. Hendes post blev overtaget af Marianne Wisén, der tidligere har været næstformand.
Alt det – og meget mere kan du glæde dig til at læse mere om, hvis du har tid og lyst.
God fornøjelse med magasinet.

På billedet har vi slået op i det nye årshæfte, der er fyldt med gode historier til dig. 

Tilbage

Nyheder

Baldersbo lægger penge til sideBaldersbo lægger penge til side
02 oktober 2023 - Inflationen betyder, at huslejen stiger to til tre procent næste år, men der bliver også råd til henlæggelser Du har sikkert også bemærket det: Priserne er steget markant i år. Og det smitter...
Lindehaven fyldte 40 årLindehaven fyldte 40 år
25 september 2023 - Plejehjemmet glæder sig over, at også de pårørende til beboerne er glade for stedet og aktiviteterne Der var flag oppe og masser af solskin, da plejehjemmet Lindehaven rundede de 40 år. Og det...
Vil du ikke smage en falafel?Vil du ikke smage en falafel?
11 september 2023 - Mange frivillige er med til at gøre torvedagen i Hede- Magleparken til en succes. Vi har talt med et par stykker af dem Torvedagen i Hede- Magleparken er en folkefest og en fantastik tradition. Og i...
Víser 16 til 18 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 26.04.2021
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk