10.000 til fest i Baldersbo

Mange vil holde fest i det nye fælleshus i Skovlunde. Men bestyrelsen er overrasket over én ting – og må ud og købe pusleborde
24 maj 2017|RSS
10.000 til fest i Baldersbo

De fleste havde nok regnet med, at der ville blive stor efterspørgsel efter festlokalerne i det nye fælleshus i Skovlunde. Men at man allerede nu har rundet 10.000 gæster overrasker selv bestyrelsen.
”Det er helt overvældende. Der er en stor søgning, og her i maj har alt været udsolgt. I juni er der også mange arrangementer. Heldigvis er der en naturlig pause i juli, hvor mange er på ferie. Den tid skal vi så bruge på at få gjort hovedrent,” siger Jan Lildrup, der er formand for afdeling 5, der også står for udlejningen af de populære lokaler.

Udlejet til maj – næste år
Og husets to festsale har lagt gulv til lidt af hvert. Men det er de store fester som konfirmation, bryllup og runde fødselsdage, der for alvor lægger beslag på huset.
Én ting har dog overrasket bestyrelsen.
”Vi havde slet ikke regnet med, at så mange ville holde barnedåb her. Det er helt utroligt så mange dåbsfester, vi har holdt. Og vi har været nødt til at investere i pusleborde. Det havde vi slet ikke set komme, men det er rigtig dejligt,” griner Jan Lildrup. Formanden har netop fået forespørgsler på lokalerne fra beboere, der ønsker at booke huset til maj næste år. Så man skal være tidligt ude, hvis man vil holde en dejlig fest i fælleshuset og se Skovlunde lidt fra oven.

I arkivet har vi fundet dette billede frem. Det er Baldersbos direktør Søren B. Christiansen, der tager det første spadestik til fælleshuset i Skovlunde. Det var den 8. maj 2015 og klokken var præcis 13.10, da den første jord blev gravet væk.  

 

 

Tilbage

Nyheder

Ny kunst foran BaldersboNy kunst foran Baldersbo
25 marts 2024 - Kunstneren Peter Hesk har skabt tre dansende kvinder til administrationsbygningen på Præstevænget Gennem de seneste 25 år har kunsten fået mere og mere plads i Baldersbo. Gode boliger og spændende...
Kom billigt i teatret med BaldersboKom billigt i teatret med Baldersbo
11 marts 2024 - Tre spændende forestillinger venter på dig i Baltoppen – og prisen er kun 40 kr. Er du vild med det levende teater – og rigtige mennesker? Så skal du læse videre. For nu kan du nemlig igen komme med...
Carla var byens flotteste automatCarla var byens flotteste automat
26 februar 2024 - Fastelavn i Hede- Magleparken med tøndeslagning og kreativt værksted Kan du huske søndag den 11. februar? Det var fastelavn – og bidende koldt! Det faktum kunne dog slet ikke afholde drenge og piger...
Víser 4 til 6 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 24.05.2017
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk