Værs’go – masser af inspiration til dig og din afdeling

Det nye årshæfte fra Baldersbo er på gaden – og du kan læse det lige her
18 januar 2021|RSS
Værs’go – masser af inspiration til dig og din afdeling

De fleste forbinder nok 2020 med Corona, nedlukninger og tomme forretninger. Og det fyldte da også en del i året, der nu ligger bag os. Men 2020 bød også på så meget andet. Det kan du læse om i det nye årshæfte fra Baldersbo, som nu er på gaden.
2020 var fx året, hvor over 200 familier hentede gratis julemad i den tomme køkkenbutik i Hedegårdscentret. Baldersbo lagde lokaler til og foreningen Stop Spild stod for uddelingen. Du kan også læse historien om den nye motionsklub i Skovlunde, der allerede har venteliste. Tilbage i Ballerup inviterede bestyrelsen i afdeling 10 på Baltorpvej til blokmøder – for at komme tættere på beboerne, og det kom der mange gode ideer ud af.

Masser af musik
Men selvfølgelig fyldte Corona-pandemien også. Mange arrangementer blev aflyst og fester flyttet. Men allerede i april var Baldersbo og afdelingsbestyrelserne klar med et plaster på såret til de mange aflysninger. Altan-koncerter blev det nye sort. Her kunne beboerne mødes – hver for sig – på deres altaner og sammen opleve spændende kunstnere optræde på de grønne plæner eller parkeringspladser. Baldersbo afviklede over 40 koncerter frem til maj. I årshæftet kan du læse mere og finde link til flere af musikerne, hvis du vil genhøre musikken.
I Baldersbo bor alle til leje, men alligevel ejer alle beboerne noget – og det var en god forretning i 2020.
”Vi har forhandlet os frem til nye og bedre priser på bredbåndshastigheder. Det kunne lade sig gøre, fordi vi selv ejer nettet. Så nu kan vi tilbyde en pakke til under 100 kr., så alle kan være med,” sagde Søren B. Christiansen, selskabets direktør i juni.

Mange fik huslejenedsættelse
2020 handlede også om husleje. I august kunne selskabet nemlig melde ud, at man for 5. år i træk kunne sætte huslejen ned. 68 procent af beboerne fik direkte huslejenedsættelser, 8 procent en uændret husleje og de sidste 24 procent fik en lille huslejestigning. Det var særligt udgifter til renovation, ejendomsskatter og forsikringer, som trak den forkerte vej og var med til at hæve huslejen.
”Årshæftet har de sidste par år været meget populært. Alle de eksemplarer, som bibliotekerne fik, er blevet udleveret – og vi måtte siden fylde op med flere. Jeg håber, at hæftet kan bruges til inspiration for andre. At man kan få idéer til aktiviteter i sin egen afdeling – og så er det jo også meget interessant at kigge tilbage på alle de aktiviteter, vi har haft i Baldersbo sidste år – på trods af COVID-19. God fornøjelse med læsningen,” siger Søren B. Christiansen.     
”Året 2020 i Baldersbo”, som er den officielle titel på magasinet, ligger normalt i en trykt udgave ude i afdelingerne, ligesom det tidligere har kunnet fås på de tre biblioteker i kommunen. Og det kommer det også til igen, når det hele åbner op. De er trykt og skal blot distribueres. Men indtil da kan du læse magasinet her 

Tilbage

Nyheder

Vi holder lukket Store bededag den 26. april 2024Vi holder lukket Store bededag den 26. april 2024
18 april 2024 - og afvikler ferie for alle selskabets medarbejdere.Såfremt man har brug for at komme i kontakt med os i forbindelse med uopsættelige problemer omkring boligen, kan dette ske ved henvendelse til...
Hedegaven i stort samarbejde med Mary Fonden og DGIHedegaven i stort samarbejde med Mary Fonden og DGI
16 april 2024 - Kickoff event sætter fokus på de unges fritidsfællesskaber. I Hedegaven forventes flere aktiviteter for de små hen over sommeren Hedegaven, der er beboerprojektet i Hede- Magleparken, er i næste uge...
Beboerhuset tiltrækker fællesskaberBeboerhuset tiltrækker fællesskaber
08 april 2024 - Hvad kan man få for 50 kr. i dag? I Skovlunde har de svaret: God mad og en dejlig aften med naboerne. Nyt arrangement allerede på onsdag Den stod på højt belagt smørrebrød, en kold øl og lækre...
Víser 1 til 3 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 18.01.2021
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk