Undgå skimmelsvamp – tænd for varmen

Selv om vi har energikrise er det vigtigt, at din bolig er varm. Krisen betyder også nye åbningstider i nogle vaskerier
14 november 2022|RSS
Undgå skimmelsvamp – tænd for varmen

Vi skal skrue ned og spare på varmen!
Det er i hvert fald en af historierne i medierne i disse uger. Men det er ikke hele sandheden, fortæller Søren B. Christiansen, der er direktør i Baldersbo.
”De høje energi-priser får en del til at skrue helt ned for varmen, men det er ikke ubetinget en god idé. Det er vigtigt, at der er varme i alle rum i boligen. Hvis der bliver alt for koldt i hjemmet, så er der risiko for skimmelsvamp som man faktisk kan blive rigtig syg af. Det er heller ikke sundt for indeklimaet, at tøjet bliver tørret indenfor. I Baldersbo får vi leveret vores varme fra Vestforbrænding, og de har ikke på nuværende tidspunkt hævet priserne, så beboerne hos os har endnu ikke oplevet stigninger i varmepriserne.”
I de senere år har Baldersbo arbejdet intenst med at nedbringe energiforbruget – og det kommer beboerne til gode nu.
 
Afdeling 12 har sparet over 3 mio. kr.
”Gennem de seneste fem år har vi sparet 40 procent på vores energiforbrug i én afdeling - og den udvikling kommer vi til at fortsætte. Bl.a. er det vedtaget, at der kommer solceller på højhuset i Hede- Magleparken. Vi vil også se, om det giver mening, at lave lignende tiltag andre steder. Vi arbejder også med, at nogle af vores vaskerier skal være åbne på andre tidspunkter, hvor det er billigt at bruge strøm. Hvilke vaskerier det bliver, arbejder vi med i øjeblikket,” siger Søren B. Christiansen og fortsætter:
”De mange tiltag med at spare på fx el betyder, at beboerne slipper med en billigere husleje. Vi har fællesstrøm til vores opgange, vaskerier, udendørsbelysning osv. I afdeling 12 giver det fx en regning på 1,7 mio. kr. i år, men havde vi ikke gjort noget for at spare, så havde regningen lydt på 4,8 mio. kr. Denne her energikrise er naturligvis trist, men den er også en god anledning til at gøre noget godt for den grønne omstilling.”

Fakta om indeklima
 
• Din adfærd har betydning for udviklingen af skimmelsvamp

• Vækst af skimmelsvamp behøver ikke skyldes vandskader og utætheder. Det kan i høj grad også skyldes fugt, der kommer indefra, fx når du bader, laver mad og tørrer tøj 

• Luft ud - især i badeværelse, køkken og soveværelse. Sørg for at skabe gennemtræk, når du lufter ud

• Luk døren til badeværelset, når du er i bad 

• Hæng ikke tøj til tørre i boligen

• Lad være med at lukke udeluftventiler i vinduer og ydervægge til

• Luft ekstra meget ud, når fyringssæsonen starter


På billedet er det vaskeriet i Hedegårdens Butikscenter. I øjeblikket kigger Baldersbo og afdelingsbestyrelserne på, hvilke vaskerier der kan åbnes på tidspunkter, hvor det er billigere at vaske tøjet.

Tilbage

Nyheder

Måløv klar med årshjulMåløv klar med årshjul
13 november 2023 - Oversigt over årets fester og begivenheder skaber overblik – for bestyrelse og beboere Afdeling 14 i Måløv er klar med deres årshjul.Oversigten fortæller, hvad resten af 2023 og hele næste år kommer...
Baldersbo klar med ny strategiBaldersbo klar med ny strategi
30 oktober 2023 - I de kommende år sætter boligselskabet bl.a. fokus på bæredygtighed, klima og renovering Inden 2026 skal mindst fire procent af lejerne i Baldersbo have mulighed for at lade deres el-bil op, der hvor...
Kom med i BaltoppenKom med i Baltoppen
16 oktober 2023 - Du kan komme i teatret med Baldersbo for kun 40 kr. - to og spændende forestillinger venter på dig Alt er blevet dyrt! Ja, det kan du godt have ret i. Men noget er faktisk stadig utrolig billigt. Fx...
Víser 13 til 15 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 14.11.2022
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk