Stor jubilæumsfest for Hedegaven

Årets torvedag faldt sammen med beboerprojektets 10-års jubilæum i weekenden
28 maj 2018|RSS
Stor jubilæumsfest for Hedegaven

Fredag eftermiddag skinnede solen og der duftede herligt af grill og popcorn på p-pladsen ved Hede- Magleparken. Parkens beboere var samlet til den traditionsrige torvedag, der også i år bød på et overflødighedshorn af sjove aktiviteter og dejlig mad. Fra den store scene bød borgmester Jesper Würtzen velkommen:
”Hvor er det dejligt at se så mange børn, unge og andre, der er knapt så unge. I år har beboerprojektet  Hedegaven jubilæum. Det startede egentlig som et fem-årigt projekt, der fik støtte af Landsbyggefonden. Navnet Hedegaven blev givet af en beboer ved den første torvedag her i Hede- Magleparken,” sagde borgmesteren.
Efter de fem første år faldt støtten fra Landsbyggefonden fra, men kommunen og bl.a. Baldersbo gik sammen og aftalte, at de ville overtage projektet og dermed lade det køre videre.
”Og Hedegaven er her jo stadig med alle sine tilbud og aktiviteter – og det er vi rigtig glade for,” fortalte Jesper Würtzen.

Ny rådgivning for unge
Torvedagen er fyldt med traditioner: Sang og musik fra skolen, snobrødsbagning, ansigtsmaling og meget andet. I år havde projekt Headspace dog også fundet vej til Hede- Magleparken. Headspace er en ny og gratis og anonym rådgivning til unge mellem 12 og 25 år.
”Man kan komme til os med alt: Ensomhed, kærestesorger, negative tanker. Alt er åbent. Vi er et tilbud til de unge. Vi lytter og guider på vej,” siger Martin fra Headspace og fortsætter:
”De fleste unge kommer alene, men man må også gerne tage en ven med eller sine forældre. Og rådgivningen er både for drenge og piger.”

Torvedagen bød på mange sjove aktiviteter. Bl.a. klovnen på billedet her. Han er fra Cirkus 3 og var rundt på hele pladsen for at gøre reklame for cirkusforestillingen i kirken.

Tilbage

Nyheder

Ny formand: Jeg vil gøre noget for fællesskaberneNy formand: Jeg vil gøre noget for fællesskaberne
03 januar 2024 - Anne Marie Eilersen flyttede ind i Østerhøj - og blev næsten samtidig formand for afdelingen. - At være i bestyrelsen er også en god måde at lære nye mennesker at kende på, siger hun Knapt var...
Tak for i år – vi ses snart igenTak for i år – vi ses snart igen
14 december 2023 - Formanden for Baldersbo glæder sig over, at selskabet fik sin nye strategi på plads i året der gik. Her er hendes julehilsen til dig Marianne Wisén, formand for Baldersbo, ser tilbage på året, der...
Julefestival i HedegavenJulefestival i Hedegaven
05 december 2023 - Hedegårdshallen lægger hus til en festlig eftermiddag på torsdag Julen og dens mange arrangementer er lige op over. Og sådan er det også i Beboerprojektet Hedegaven, der sammen med Kulturnetværket...
Víser 10 til 12 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 28.05.2018
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk