Så kører bussen igen til Fyn

94 pensionister fra afdeling 10 besøger Den Fynske Landsby i Odense
24 maj 2019|RSS
Så kører bussen igen til Fyn

Tekst: Kenneth Wöhlisfelt – Foto: Den Fynske Landsby

De hár noget med Fyn. Der er noget, der drager dem.
Jo, pensionisterne i afdeling 10 har forelsket sig i Fynsland. Derfor går den årlige pensionisttur også i år til H.C. Andersens føde ø, hvor de skal besøge Den Fynske Landsby i Odense.
”Tilmeldingen var så stor, at vi måtte bestille to af de største busser, man kan få. Vi havde allerede udsolgt den første dag, hvor der var tilmelding,” siger Jane Hyldnæs, der er formand for afdelingen.
I Den Fynske Landsby venter der mange og spændende historier og oplevelser.
På frilandsmuseet mødes fortid og nutid i et museumsbesøg for alle sanser. Der er kokkepiger, markarbejdere og mange andre til at gøre fortiden levende. De skaber stemning og fortæller om dagliglivet, som det blev levet på Fyn i 1800-tallet. Og har man tid og lyst, så er der også mulighed for at få en tur i en hestevogn eller besøge nogle af de arbejdende værksteder, hvor man kan opleve håndværk, som det blev udført i gamle dage.
”Turens højdepunkt er nok middagen på Kursuscenter Knudshoved. Vi har været der før. Det er et fantastisk sted, som mange gerne vil tilbage til. Maden er rigtig god og det samme er udsigten,” siger formanden.
Pensionistturene i afdeling 10 begyndte for tre år siden. På den første tur var 40 beboere tilmeldt.
Det er dog ikke kun pensionisterne, der skal forkæles med oplevelser og god mad. Til august er afdelingsbestyrelsen klar med et arrangement for børnefamilierne. Det vender vi tilbage til.

Billedet er fra Den Fynske Landsby, hvor nogle kvinder arbejder med uld og hør.

Tilbage

Nyheder

Ny kunst foran BaldersboNy kunst foran Baldersbo
25 marts 2024 - Kunstneren Peter Hesk har skabt tre dansende kvinder til administrationsbygningen på Præstevænget Gennem de seneste 25 år har kunsten fået mere og mere plads i Baldersbo. Gode boliger og spændende...
Kom billigt i teatret med BaldersboKom billigt i teatret med Baldersbo
11 marts 2024 - Tre spændende forestillinger venter på dig i Baltoppen – og prisen er kun 40 kr. Er du vild med det levende teater – og rigtige mennesker? Så skal du læse videre. For nu kan du nemlig igen komme med...
Carla var byens flotteste automatCarla var byens flotteste automat
26 februar 2024 - Fastelavn i Hede- Magleparken med tøndeslagning og kreativt værksted Kan du huske søndag den 11. februar? Det var fastelavn – og bidende koldt! Det faktum kunne dog slet ikke afholde drenge og piger...
Víser 4 til 6 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 24.05.2019
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk