Nyt liv til tårnene i Eskebjerggård

De ti elevatortårne får nye inddækninger fremstillet i fibercement
19 oktober 2020|RSS
Nyt liv til tårnene i Eskebjerggård

Måske har du også bemærket de høje stilladser som skyder op mod himlen i Eskebjerggård i Måløv?
Og måske har du også undret dig over, hvad der foregår inde bag ved? Vi har sendt spørgsmålet videre til afdelingsinspektør René Nørst i Eskebjerggård.
”Vi er ved at renovere vores elevatortårne. Vi har ti, men får repareret de seks nu. De sidste følger til foråret,” siger afdelingsinspektøren.
Elevatortårnene i bebyggelsen er ikke lige høje. Nogle kører til 4. sal, andre til 6.
”Vi skifter pladerne på siderne af tårnene. De er lavet af eternit og flere af dem er knækket. De nye plader er fremstillet i fibercement og har en realistisk træstruktur. Derudover er de utrolig robuste og kan modstå alle former for vejrforhold,” forklarer René Nørst.

Ingen huslejestigninger
Renoveringen af elevatortårnene har ingen betydning for beboerne, der fortsat kan bruge elevatorerne som de plejer.
”Projektet har taget et par måneder nu, fordi vi laver arbejdet af tre omgange. Men vi nærmer os jo afslutningen nu,” slutter afdelingsinspektøren.
Det omfangsrige arbejde kommer ikke til at koste huslejestigninger. Pengene til arbejdet har Eskebjerggård nemlig sparet op.
Eskebjerggård består af 421 boliger og er opført i 1974.

På billedet er et stillads i 6. sals højde ved at tage form i Eskebjerggård.

Tilbage

Nyheder

Ny formand: Jeg vil gøre noget for fællesskaberneNy formand: Jeg vil gøre noget for fællesskaberne
03 januar 2024 - Anne Marie Eilersen flyttede ind i Østerhøj - og blev næsten samtidig formand for afdelingen. - At være i bestyrelsen er også en god måde at lære nye mennesker at kende på, siger hun Knapt var...
Tak for i år – vi ses snart igenTak for i år – vi ses snart igen
14 december 2023 - Formanden for Baldersbo glæder sig over, at selskabet fik sin nye strategi på plads i året der gik. Her er hendes julehilsen til dig Marianne Wisén, formand for Baldersbo, ser tilbage på året, der...
Julefestival i HedegavenJulefestival i Hedegaven
05 december 2023 - Hedegårdshallen lægger hus til en festlig eftermiddag på torsdag Julen og dens mange arrangementer er lige op over. Og sådan er det også i Beboerprojektet Hedegaven, der sammen med Kulturnetværket...
Víser 10 til 12 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 19.10.2020
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk