Ny grillplads på Gl. Skolevej

Her skal vi holde fødselsdage og fællesspisning, siger formanden
21 august 2023|RSS
Ny grillplads på Gl. Skolevej

Man kan godt blive en smule misundelig, når man ser den nye grillplads på Gl. Skolevej.
Her er borde og bænke, lækre lounge møbler, grill og en stor pavillon man kan kravle ind under, hvis regnen skulle kigge forbi – eller solen blive for skarp. Det sidste bliver nok ikke et problem i år.
”Det har egentlig ikke været så dyrt at etablere. Bænkene er genbrug fra en anden afdeling, og grillen fik vi også billigt,” fortæller Erik Hjort, der er formand for afdelingen.
Tanken med den nye grillplads er, at den skal benyttes til fødselsdage og sommerfester.
”Men det er også sådan et sted, hvor folk bare kommer forbi og hænger lidt ud og får sig en snak. Det er super godt for sammenholdet hernede,” siger formanden.
I afdeling 8, som også er navnet på bebyggelsen på Gl. Skolevej, har beboerne deres egen Facebookgruppe – og det er her, man skriver, hvis man vil låne grillpladsen til sin egen fødselsdag eller fest.
”Men alle må godt bruge grillen og området til hverdag, og det er kun ved større arrangementer det er en god ide at booke området. Vores plan er, at vi til næste år vil invitere beboerne til fælles spisning her ved grillpladsen. Jeg kunne da også godt tænke mig, at vi brugte området hele året. Det er jo et perfekt sted at stå, når juleanden skal steges,” smiler formanden.

Værksted bliver ny cykelparkering
I løbet af de sidste par år har udeområderne på Gl. Skolevej fået et stort løft. Her er kommet højbede, hvor beboerne dyrker egne grøntsager, et stort drivhus, hvor tomater og agurker trives, æbletræer og meget mere. Kronen på det hele må være en af byens højeste og flotteste solsikker, der rejser sig meterhøj ved drivhuset.
”I øjeblikket er vi også ved at omdanne det tidligere værksted til parkering for lad- og el-cykler. Vi bibeholder fortsat en del af værkstedet til maskiner, men vi har slet ikke brug for så meget plads mere efter at Grønvækst har overtaget arbejdet med at vedligeholde vores arealer, ” slutter Erik Hjort.
På billedet øverst kan du se den nye grillplads i afdeling 8. Du kan klikke på fotoet for at gøre det større. 

Tilbage

Nyheder

Ny formand: Jeg vil gøre noget for fællesskaberneNy formand: Jeg vil gøre noget for fællesskaberne
03 januar 2024 - Anne Marie Eilersen flyttede ind i Østerhøj - og blev næsten samtidig formand for afdelingen. - At være i bestyrelsen er også en god måde at lære nye mennesker at kende på, siger hun Knapt var...
Tak for i år – vi ses snart igenTak for i år – vi ses snart igen
14 december 2023 - Formanden for Baldersbo glæder sig over, at selskabet fik sin nye strategi på plads i året der gik. Her er hendes julehilsen til dig Marianne Wisén, formand for Baldersbo, ser tilbage på året, der...
Julefestival i HedegavenJulefestival i Hedegaven
05 december 2023 - Hedegårdshallen lægger hus til en festlig eftermiddag på torsdag Julen og dens mange arrangementer er lige op over. Og sådan er det også i Beboerprojektet Hedegaven, der sammen med Kulturnetværket...
Víser 10 til 12 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 21.08.2023
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk