Mere fart på nettet – og til billigere penge

Beboerne får hurtigere bredbåndsforbindelse og nogle sparer op til 1.200 kr. om året, fordi Baldersbo selv ejer nettet
19 juni 2020|RSS

Nu kan du godt begynde at streame løs. Som beboer i Baldersbo får du nemlig nu en hurtigere og billigere bredbåndsforbindelse. Det fortæller selskabets direktør, Søren B. Christiansen.
”Vi har forhandlet os frem til nye og bedre priser og bredbåndshastigheder. Det kunne lade sig gøre, fordi vi selv ejer nettet. For en del år siden lagde vi kabler ind i alle afdelinger – på nær en. Og det viser sig nu at være en god investering. Det har været vigtigt for os, at der er en pakke til under 100 kr., så alle kan være med,” siger Søren B. Christiansen.
De nye og hurtigere hastigheder kommer på et belejligt tidspunkt. Der er nemlig fortsat ikke klarhed over, hvem der fremover skal levere tv til beboerne efter at YouSee og Discovery er blevet uenige om indholdet i tv-pakkerne.

Du kan streame for under 100 kr.
”Selv på den billigste løsning, hvor man får 150 megabit til 99 kr. burde man kunne streame tv og film. På den måde er vi ikke længere så afhængige af tv-pakkerne. Men når det er sagt, så håber jeg da at YouSee og Discovery finder en løsning med hinanden,” fortæller Søren B. Christiansen.
I tabellen herunder kan du se din nye hastighed og pris. Bemærk fx at hvis du tidligere havde 400 megabit, så får du nu 600 megabit – og sparer 1.200 kr. om året.
”Jeg er meget tilfreds med aftalen og det håber jeg også beboerne bliver,” slutter Søren B. Christiansen.

Nuværende hastighed  Fremtidig hastighed   Nuværende Pris   Fremtidig pris   Prisforskel
100/100 Mbit              150/150 Mbit             kr.  99,00           kr.  99,00         kr.    0,00
150/150 Mbit              250/250 Mbit             kr. 139,00          kr. 139,00        kr.    0,00
200/200 Mbit              400/400 Mbit             kr. 179,00          kr. 179,00        kr.    0,00
300/300 Mbit              600/600 Mbit             kr. 219,00          kr. 199,00        kr.  20,00
400/400 Mbit              600/600 Mbit             kr. 299,00          kr. 199,00        kr. 100,00

 

 

Tilbage

Nyheder

Ny kunst foran BaldersboNy kunst foran Baldersbo
25 marts 2024 - Kunstneren Peter Hesk har skabt tre dansende kvinder til administrationsbygningen på Præstevænget Gennem de seneste 25 år har kunsten fået mere og mere plads i Baldersbo. Gode boliger og spændende...
Kom billigt i teatret med BaldersboKom billigt i teatret med Baldersbo
11 marts 2024 - Tre spændende forestillinger venter på dig i Baltoppen – og prisen er kun 40 kr. Er du vild med det levende teater – og rigtige mennesker? Så skal du læse videre. For nu kan du nemlig igen komme med...
Carla var byens flotteste automatCarla var byens flotteste automat
26 februar 2024 - Fastelavn i Hede- Magleparken med tøndeslagning og kreativt værksted Kan du huske søndag den 11. februar? Det var fastelavn – og bidende koldt! Det faktum kunne dog slet ikke afholde drenge og piger...
Víser 4 til 6 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 19.06.2020
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk