Masser af gode historier og billeder til dig

Nyt magasin ser tilbage på ’22 i Baldersbo. Du kan læse det her – eller hente et gratis eksemplar flere steder i kommunen
20 februar 2023|RSS
Masser af gode historier og billeder til dig

Sidste år føles måske allerede langt væk – og hvad skete der egentlig? Vores nye årsmagasin er netop kommet på gaden – og kan hjælpe din hukommelse lidt på vej. Vi har nemlig samlet en masse gode historier og billeder fra året der gik i dit boligselskab.
Året begyndt med fortsatte Corona-restriktioner, men vi kom heldigvis hurtigt videre – og kunne samles igen til de mange fælles aktiviteter, som Baldersbo er kendt for.
I februar fortalte Behnood Fonoudi fx at han havde besøgt Vancouver i Canada og blev inspireret til, hvordan man kan drive beboerhuse på en helt anden måde end vi kender til. Behnood er til daglig boligsocialmedarbejder i beboerprojektet Hedegaven i Hede- Magleparken. I artiklen fortæller han, at vi i Danmark tænker helt anderledes og forkert, ifølge ham, når vi giver midler til brobygning.

Forkert fokus
Behnood siger bl.a.
”Når Boligselskabernes Landsforening sætter penge af til projekter, der skal støtte udsatte områder, så synes jeg, at deres fokus er forkert. De vil gerne have, at vi brobygger til aktiviteter udenfor boligområdet med fx job og fritidsaktiviteter. I Renfrew-Collingwood (den multietniske bydel, som Behnood besøgte, red.) tiltrækker de ressourcerne til deres eget boligområde.”
Og det betyder bl.a. at beboerne får lov til at stabilisere sig, mener Behnood Fonoudi. Du kan læse hele artiklen i magasinet.

Klubber for mænd og kvinder
Magasinet byder også på mange andre historier og billeder. Du kan fx komme med på et besøg i Kreaklubben i Skovlunde, hvor 12 kvinder mødes for at strikke, hækle, male og sy. Det hele foregår på toppen af Beboerhuset – og bor du i afdeling 5 eller 9, så er du meget velkommen til at kigge ind.
I ’22 besøgte vi også Plejehjemmet Toftehaven, som Baldersbo ejer. Her har man etableret en klub for de mandlige beboere – og det er et hyggeligt sted. Sjakket, som stedet hedder, er et værksted, hvor der repareres alt fra en flagstang, der er knækket, til kaffemaskiner og fuglehuse. Her går snakken lystigt og undervejs kan man få en øl med sidevogn.
I magasinet er der også en del artikler og billeder, der handler om renoveringen af Hedegårdens Butikscenter. Vi var bl.a. med, da de første butikker åbnede.

Læs med her
Året 2022 i Baldersbo, som magasinet hedder, kan du læse ved at klikke på linket her Men du kan også få et fysisk eksemplar. Du kan bl.a. hente det på kommunens tre biblioteker – eller på det gamle posthus på Banegårdspladsen. Du finder det også på rådhuset, hvor det ligger i Borgerservice. Endelig er det også muligt at hente et eksemplar her på vores kontor på Præstevænget.
Vi ønsker dig god læselyst.

Billedet her øverst på siden er fra biblioteket i Ballerup, hvor Baldersbo-magasinet ligger lige inden for døren til venstre. Hvis du ikke kan finde flere, så spørg personalet. 

Tilbage

Nyheder

Vi holder lukket Store bededag den 26. april 2024Vi holder lukket Store bededag den 26. april 2024
18 april 2024 - og afvikler ferie for alle selskabets medarbejdere.Såfremt man har brug for at komme i kontakt med os i forbindelse med uopsættelige problemer omkring boligen, kan dette ske ved henvendelse til...
Hedegaven i stort samarbejde med Mary Fonden og DGIHedegaven i stort samarbejde med Mary Fonden og DGI
16 april 2024 - Kickoff event sætter fokus på de unges fritidsfællesskaber. I Hedegaven forventes flere aktiviteter for de små hen over sommeren Hedegaven, der er beboerprojektet i Hede- Magleparken, er i næste uge...
Beboerhuset tiltrækker fællesskaberBeboerhuset tiltrækker fællesskaber
08 april 2024 - Hvad kan man få for 50 kr. i dag? I Skovlunde har de svaret: God mad og en dejlig aften med naboerne. Nyt arrangement allerede på onsdag Den stod på højt belagt smørrebrød, en kold øl og lækre...
Víser 1 til 3 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 20.02.2023
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk