Løb, der en bolle i udsigt

Omkring 500 børn deltog i årets motionsløb ved Hedegaven. En travl dag for frivillige og de unge i lommepengeprojektet, der bagte over 500 boller
24 april 2023|RSS
Løb, der en bolle i udsigt

Der var sved på panden og høj puls, da knapt 500 børn deltog i årets store motionsløb ved Hede- Magleparken sidste onsdag. Det var børn fra alle børnehusene samt fra indskoling og mellemtrin, der havde fundet løbeskoene frem. Også byens borgmester, Jesper Würtzen, havde fundet plads i kalenderen til at løbe med. Og på trods af at byens førstemand har passeret de 57 år, så var formen ganske fin.
Arrangementet ved Hede- Magleparken var et samarbejde mellem Ballerup Atletik Klub og Kulturnetværket i Hedegården.
”Vi havde jo meget fint vejr i onsdags, så der var en god stemning herude,” fortæller Mikala Rossing, der er projektleder i beboerprojektet Hedegaven.

Travlt i bageriet
Dagen bød på to ruter: Børnehaverne løb 1,6 km. og de store 2,3 km. Opvarmningen blev ledet af 7. klasserne fra Hedegårdsskolen. Arrangementet, der igen i år blev afviklet lige udenfor Hedegaven, kunne i år holde ti års jubilæum.
”Uden alle de frivillige tror jeg ikke, vi kunne have sådan et flot og stort arrangement. Vi havde frivillige fra Ballerup Atletik Klub og nogle beboere med i år. Dagen sluttede med, at alle børnene fik boller – og dem havde de unge i vores lommepengeprojekt bagt sammen med fritidshjemmet, så vi har haft gang i bageriet,” slutter Mikala Rossing.

På billedet øverst er det børnehavebørnene og borgmesteren i den grønne løbejakke, der varmer op til dagens løb. Du kan klikke på billedet for at gøre det større.

Tilbage

Nyheder

Hedegaven i stort samarbejde om unges trivselHedegaven i stort samarbejde om unges trivsel
06 maj 2024 - Ungdomsforsker var med til at skyde samarbejde i gang, der skal trække flere unge ind i fællesskaber Hedegaven, der er beboerprojektet i Hede- Magleparken, får en central rolle i de kommende år, når...
Hedegaven i stort samarbejde med Mary Fonden og DGIHedegaven i stort samarbejde med Mary Fonden og DGI
16 april 2024 - Kickoff event sætter fokus på de unges fritidsfællesskaber. I Hedegaven forventes flere aktiviteter for de små hen over sommeren Hedegaven, der er beboerprojektet i Hede- Magleparken, er i næste uge...
Beboerhuset tiltrækker fællesskaberBeboerhuset tiltrækker fællesskaber
08 april 2024 - Hvad kan man få for 50 kr. i dag? I Skovlunde har de svaret: God mad og en dejlig aften med naboerne. Nyt arrangement allerede på onsdag Den stod på højt belagt smørrebrød, en kold øl og lækre...
Víser 1 til 3 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 24.04.2023
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk