Gl. Skolevej går grønt

Beboerne har dannet en forening, der sætter fokus på det grønne – og fællesskabet
23 november 2021|RSS
Gl. Skolevej går grønt

En lille lund med otte forskellige æblesorter, højbede med grønkål, spidskål, purløg og peberrod. Jo, der er blevet mere grønt på Gl. Skolevej. Bag boligerne er afdelingsbestyrelsen nemlig ved at etablere et fint område med alt grønt tilbehør til maden.
”Vi har dannet en forening hernede, som vi kalder for Det Grønne Projekt. Ideen fik vi i forsommeren og så gik det bare stærkt,” fortæller Erik Hjort, der er formand i afdelingen.
Vi står bag boligblokkene, hvor der indtil i sommers blot var græs. I dag ser det hele anderledes og levende ud.
”Vi har søgt om penge til højbedene hos 4H Fælleshaver – og derfra fik vi 25.000 kr. Højbedene er lavet af en produktionsskole i Frederikssund. De er 2X1 meter. Ja, vi har faktisk lige bestilt nogle flere, fordi flere af beboerne hernede vil være med. Pt er 19 familier med i projektet.”

Drivhus på vej
Træerne til æblelunden har afdelingen selv betalt, ligesom det ti meter lange drivhus, der skal stå bagest på plænen.
”Vi har fået lagt fliserne dér, hvor det skal stå. Nu mangler vi bare byggetilladelsen. Vi satser på, at drivhuset kommer op til foråret,” siger formanden, der har fået en håndfuld af beboerne med på at rejse drivhuset. Det nye drivhus skal udstyres med kapilærkasser, og her skal beboerne dyrke deres egne grøntsager.
”Det her skaber virkelig fællesskab – og det er blevet en større succes end jeg havde regnet med,” smiler Erik Hjort.
Du kan læse mere om fælleshaver – og hvordan man etablerer sådan en her:
https://www.4h.dk/faelleshaver/

Erik Hjort på fliserne, hvor det nye drivhus skal stå. Bag ham kan man skimte den nye æblelund. Du kan klikke på billedet for at gøre det større.

Tilbage

Nyheder

Ny formand: Jeg vil gøre noget for fællesskaberneNy formand: Jeg vil gøre noget for fællesskaberne
03 januar 2024 - Anne Marie Eilersen flyttede ind i Østerhøj - og blev næsten samtidig formand for afdelingen. - At være i bestyrelsen er også en god måde at lære nye mennesker at kende på, siger hun Knapt var...
Tak for i år – vi ses snart igenTak for i år – vi ses snart igen
14 december 2023 - Formanden for Baldersbo glæder sig over, at selskabet fik sin nye strategi på plads i året der gik. Her er hendes julehilsen til dig Marianne Wisén, formand for Baldersbo, ser tilbage på året, der...
Julefestival i HedegavenJulefestival i Hedegaven
05 december 2023 - Hedegårdshallen lægger hus til en festlig eftermiddag på torsdag Julen og dens mange arrangementer er lige op over. Og sådan er det også i Beboerprojektet Hedegaven, der sammen med Kulturnetværket...
Víser 10 til 12 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 23.11.2021
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk