Et træ fyldt med drømme

Beboerne på plejecenter Lundehaven sætter ord på deres drømme – og flere af dem bliver nu til virkelighed
02 januar 2019|RSS
Et træ fyldt med drømme

Tænk hvis dine drømme kunne blive til virkelighed.
Det kan de faktisk. I hvert fald hvis du bor på plejecenter Lundehaven.
”Vi blev kontaktet af Ældresagen, der spurgte, om vi ville være med i et projekt om en drømmebog. Vi sagde straks ja, for man holder jo ikke op med at drømme, fordi man bliver ældre,” fortæller Malene Svalling fra Lundehaven.
Og indtil videre har 15 beboere sat ord på deres drømme. De mange fantasier er også blevet til et helt drømmetræ, der kan ses på plejecentret.
”Det er elever Skovlunde Skole Syd, der har interviewet beboerne om deres drømme og efterfølgende skrevet dem ned i drømmebogen. Og flere af drømmene er faktisk allerede blevet til virkelighed. En beboer havde nævnt, at hun godt kunne tænke sig at få besøg af nogle spejdere og lave bål i haven, så det har vi gjort,” siger Malene Svalling.
Andre drømme kræver dog lidt mere kreativ tænkning.
”En har skrevet, at han gerne vil til Thailand. Den tur laver vi med nogle VR-briller, vi har indkøbt. Og for at få alle sanserne med, så kombinerer vi turen med noget thailandsk mad,” slutter Malene Svalling.
Plejecenter Lundehaven ejes af Baldersbo og drives af Ballerup Kommune.

Tilbage

Nyheder

Ny kunst foran BaldersboNy kunst foran Baldersbo
25 marts 2024 - Kunstneren Peter Hesk har skabt tre dansende kvinder til administrationsbygningen på Præstevænget Gennem de seneste 25 år har kunsten fået mere og mere plads i Baldersbo. Gode boliger og spændende...
Kom billigt i teatret med BaldersboKom billigt i teatret med Baldersbo
11 marts 2024 - Tre spændende forestillinger venter på dig i Baltoppen – og prisen er kun 40 kr. Er du vild med det levende teater – og rigtige mennesker? Så skal du læse videre. For nu kan du nemlig igen komme med...
Carla var byens flotteste automatCarla var byens flotteste automat
26 februar 2024 - Fastelavn i Hede- Magleparken med tøndeslagning og kreativt værksted Kan du huske søndag den 11. februar? Det var fastelavn – og bidende koldt! Det faktum kunne dog slet ikke afholde drenge og piger...
Víser 4 til 6 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 02.01.2019
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk