Baldersbo var vært for uddeling af gratis julemad

Over 200 familier fik gratis mad i Hedegårdscentret lille juleaften
12 januar 2021|RSS
Baldersbo var vært for uddeling af gratis julemad

Igen i år var Baldersbo vært for uddelingen af gratis julemad i Ballerup. Det skete fra en af de tomme butikker i Hedegårdscentret lille juleaften.
”I år har vi delt mad ud til over 200 familier. Det er lidt færre end sidste år. Flere, jeg efterfølgende har talt med, siger, at de ikke kom på grund af Corona-situationen. Vi var ellers klar med et Corona-sikkert koncept: Vi havde vagter til at sikre afstand. Der var kegler og tegnet med kridt alle vegne, så folk kunne se, hvor de skulle stå og gå,” fortæller Milo Kjær, der er formand for Stop Spild Ballerup.
Julemaden kom fra lokalbutikkerne i hele Ballerup og blev afhentet af frivillige, da butikkerne lukkede den 23. december om aftenen.
”Butikkerne har været meget gavmilde. Vi har fået mange ting, der havde udløbsdato i juledagene. Det betød, at vi kunne fylde poserne med kød, grønt, smør, mælk, pålæg, brune kartofler og juleslik. Men også julepynt og gran. Vi begyndte at hente mad kl. 18.30 ude i butikkerne. Kl. 20.30 var vi færdige og begyndte så uddelingen kl. 21. Den sidste pose mad blev uddelt kl. 22.58, så var der også tomt,” siger formanden.

Et massivt problem
Ifølge Stop Spild Ballerup, så er der desværre et stort behov for gratis mad til mange familier i kommunen – og ikke kun op til jul.
”Vi har desværre et massivt problem i Ballerup – og specielt i disse tider, hvor mange er blevet langtidsparkeret på grund af Corona. Det er sygemeldte, arbejdsløse og folk der er psykisk syge,” forklarer Milo Kjær.
Formanden har en drøm om at kunne uddele gratis mad en til to gange om ugen i Ballerup – hele året – ligesom i nabokommunerne.
”Vi har været i dialog med kommunen, men de har desværre ikke kunnet hjælpe os med et sted, hvor vi kunne være. Det er ærgerligt. Nu må vi tænke noget andet,” lyder det fra formanden, der håber på en privat samarbejdspartner.
  
Findes i 109 byer
Stop Spild Lokalt er stiftet i 2016 af den dengang 17-årige Rasmus Erichsen. Han startede en Facebookgruppe med det formål at få private personer til at dele deres overskudsmad med hinanden. Siden da har Stop Spild Lokalt været i en rivende udvikling og dækker i dag 109 danske byer og én enkelt grønlandsk. Alle i og omkring Stop Spild Lokalt arbejder 100 procent frivilligt. Du kan læse mere på: Stopspildlokalt.dk

Lille juleaften lagde Stop Spild Ballerup en video ud på Facebook. Her kan du se lidt mere fra begivenheden i Hedegårdscentret. Det er Milo Kjær, der fortæller. Klik på linket, hvis du vil se videoen.
https://www.facebook.com/kjaermilo/posts/10219076909294128


På billedet kan du se et udvalg af de mange ting, som butikkerne donerede lille juleaften.

Tilbage

Nyheder

Ny kunst foran BaldersboNy kunst foran Baldersbo
25 marts 2024 - Kunstneren Peter Hesk har skabt tre dansende kvinder til administrationsbygningen på Præstevænget Gennem de seneste 25 år har kunsten fået mere og mere plads i Baldersbo. Gode boliger og spændende...
Kom billigt i teatret med BaldersboKom billigt i teatret med Baldersbo
11 marts 2024 - Tre spændende forestillinger venter på dig i Baltoppen – og prisen er kun 40 kr. Er du vild med det levende teater – og rigtige mennesker? Så skal du læse videre. For nu kan du nemlig igen komme med...
Carla var byens flotteste automatCarla var byens flotteste automat
26 februar 2024 - Fastelavn i Hede- Magleparken med tøndeslagning og kreativt værksted Kan du huske søndag den 11. februar? Det var fastelavn – og bidende koldt! Det faktum kunne dog slet ikke afholde drenge og piger...
Víser 4 til 6 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 12.01.2021
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk