’21 bød på masser af fester i beboerhuset

Trods restriktioner nåede de over 100 arrangementer på toppen af Skovlunde
17 januar 2022|RSS
’21 bød på masser af fester i beboerhuset

Du tænker måske, at 2021 var et år uden de store fester og begivenheder. At corona-nedlukninger og restriktioner ryddede hele pladen. Men det er ikke helt korrekt. I hvert fald ikke, hvis man spørger Jan Lildrup, der er bestyrer af beboerhuset i Malmparken i Skovlunde. Vi har bedt ham kigge tilbage på året, der gik:
”2021 er gået rimeligt godt. Vi startede jo først op i maj efter de sidste restriktioner blev fjernet. Normalt er maj en travl måned med mange konfirmationer, men mange blev aflyst, fordi der ikke måtte være så mange i kirkerne. I min egen kirke måtte vi fx kun være 22 mennesker. Derfor sagde mange præster, at vi venter med konfirmationerne til efteråret.”
I juni og juli var der imidlertid tryk på beboerhuset, der lagde lokaler til mange bryllupper.
”Vi har faktisk nået over 100 arrangementer i år. Det synes jeg er flot. De fleste vil jo helst holde deres fest om lørdagen, men der er jo et begrænset antal lørdage på en måned, så jeg fik flyttet en del af festerne til fredage.”

Det koster jer ikke noget
Men der har også været liv i huset på flere andre hverdage.
”Omkring os ligger der jo en del andre boligselskaber, og de har ikke selv faciliteter til fx at afvikle deres årsmøder, så de har lejet lokaler hos os,” siger Jan Lildrup.
Beboerhuset har, i samarbejde med Baldersbo, tilbudt kommende lejere af festlokalerne, at de kan få annulleret deres reservation og få deres depositum tilbage, hvis de føler sig utrygge omkring corona-situationen.
”Vi siger: Er I usikre, så flyt jeres arrangement. Det koster jer ikke noget. Men vi har ikke fået nogen aflysninger på nuværende tidspunkt. Jeg vil dog også gerne sige, at vi følger myndighedernes anbefalinger meget nøje,” slutter Jan Lildrup, der har holdt beboerhuset lukket siden december.

Barnedåb, fødselsdag og konfirmation
Søren B. Christiansen, der er direktør i Baldersbo glæder sig også over de mange arrangementer i Malmparken.
”Jeg synes det er flot, at man har kunnet afvikle så mange arrangementer i en vanskelig tid. Jeg glæder mig også over, at vores nye hus er så populært og kan være midtpunkt for mange af de store fester i beboernes liv. Jeg har en tro på, at vi snart åbner det hele igen og kan være sammen, som vi plejer og godt kan lide. Men det skal være sikkert – og vi følger meget nøje anbefalingerne fra myndighederne. Der er ingen tvivl om, at de sidste par år har været en stor udfordring for det fællesskab og samvær, som betyder meget for os i administrationen og for beboerne. Men jeg synes, at alle i Baldersbo har tacklet corona-tiden meget flot,” slutter Søren B. Christiansen, der håber, at beboerhuset snart kan slå dørene op igen.
Der er da heller ikke noget, der tyder på, at beboerne i Malmparken har tabt interessen for beboerhuset. På nuværende tidspunkt er der allerede 30 fester i kalenderen for i år.

Klik på billedet for at gøre det større.
Beboerhuset i Skovlunde bliver brugt til meget andet end fester. Her holder Baldersbo fx repræsentantskabsmøde. Huset lejes også af andre boligorganisationer i dagtimerne.

Tilbage

Nyheder

Måløv klar med årshjulMåløv klar med årshjul
13 november 2023 - Oversigt over årets fester og begivenheder skaber overblik – for bestyrelse og beboere Afdeling 14 i Måløv er klar med deres årshjul.Oversigten fortæller, hvad resten af 2023 og hele næste år kommer...
Baldersbo klar med ny strategiBaldersbo klar med ny strategi
30 oktober 2023 - I de kommende år sætter boligselskabet bl.a. fokus på bæredygtighed, klima og renovering Inden 2026 skal mindst fire procent af lejerne i Baldersbo have mulighed for at lade deres el-bil op, der hvor...
Kom med i BaltoppenKom med i Baltoppen
16 oktober 2023 - Du kan komme i teatret med Baldersbo for kun 40 kr. - to og spændende forestillinger venter på dig Alt er blevet dyrt! Ja, det kan du godt have ret i. Men noget er faktisk stadig utrolig billigt. Fx...
Víser 13 til 15 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 17.01.2022
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk