Om almene boliger

Som lejer i Baldersbo, bor du i en såkaldt almen boligforening. Det betyder, at Baldersbo udlejer boligerne uden fortjeneste - ingen skal tjene på den husleje, du og de andre lejere betaler, og huslejen dækker altså alene drift og vedligeholdelse.

Der er en række fordele ved at bo til leje i en almen boligforening. Fx får du ingen ekstraregning, hvis din ovn går i stykker, et vandrør går, eller der kommer hul i taget. Du skal heller ikke vedligeholde bygninger eller grønne områder. Og du slipper også for at bekymre dig om faldende ejendomspriser.

Almene boliger bliver opført med offentlig støtte. Til gengæld råder den kommune, der har støttet byggeriet, over hver fjerde ledige bolig, og det giver kommunen mulighed for at hjælpe borgere med særlige boligbehov - som fx unge under uddannelse, ældre, enlige med børn, flygtninge og indvandrere og folk, der skal genhuses i forbindelse med byfornyelse.

Beboerdemokrati

Som lejer af en almen bolig er du med til at bestemme, hvad der skal ske i den boligafdeling, du bor i. Der er nemlig beboerdemokrati. Hver enkelt boligafdeling er en selvstændig økonomisk enhed, og afdelingens økonomiske midler kan ikke bruges andre steder i boligorganisationen.

Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 07.08.2015
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk