Ofte stillede spørgsmål:

 Hvor gammel skal man være for at blive skrevet på venteliste?

Du kan blive skrevet på venteliste, når du fylder 15 år. Du kan få en bolig fra du er fyldt 18 år, da du skal være myndig for at kunne skrive under på en lejekontrakt.

 Hvor lang er ventetiden på en bolig?

Det er meget svært at sige, hvor lang ventetiden er. Det kommer an på, hvor stor en bolig du ønsker, hvor mange personer I er, hvilken beliggenhed I ønsker, samt hvor stor fraflytning der er fra Baldersbos afdelinger.

 Hvad er et opnoteringsnummer?

Dit opnoteringsnummer er det personlige nummer, du har på venteliste. Du kan se dit opnoteringsnummer på det opnoteringsbevis, du fik tilsendt, da du skrev dig op til en bolig hos os eller på én af de efterfølgende opkrævninger, vi har tilsendt.

 Kan opnoteringsnummeret overdrages til tidligere ægtefælle/samlever, til søn/datter eller 3. person ?

Kun i to tilfælde: Ved dødsfald kan opnoteringsnummeret overdrages til den efterladte ægtefælle eller en hermed sidestillet person, og herudover kan man som boligsøgende også overdrage sin plads på oprykningsventelisten til ægtefællen eller en hermed sidestillet person, hvis man pga. alder eller sygdom flytter til en almen ældrebolig eller lignende. 

 Hvordan kan jeg betale det årlige ajourføringsgebyr?

Du kan vælge at tilmelde betalingen til Betalingsservice, så du slipper for at tænke på betalingsfristen hvert år. Du kan også vælge at indbetale gebyret via mobile pay på nr. 208656 eller på giro nr. 0328820, kode 01 - husk at påføre dit opnoteringsnummer, så vi kan placere indbetalingen.

 Hvordan tilmelder jeg betaling af ajourføringsgebyret til Betalingsservice?

Du kan tilmelde regningen i din bank eller via netbank. Du skal oplyse PBS nr. 07617607, debitor nr. 00001 samt dit kundenummer, som er hele dit opnoteringsnummer med 9900 foran - i alt 15 cifre.

 I hvilke afdelinger må man holde husdyr?

Det er de enkelte afdelinger, der selv bestemmer, om beboerne må holde husdyr eller ej. Beslutningen tages op som forslag på det årlige ordinære afdelingsmøde. I følgende afdelinger er det tilladt at holde husdyr:

Afd. 3 - Lindevænget
1 stk. husdyr tilladt

Afd. 6 - Lindevænget
1 stk. husdyr tilladt

Afd. 8 - Gl. Skolevej
1 stk. neutraliseret indekat tilladt

Afd. 14 - Eskebjerggård/ Måløvvang
1 stk. husdyr tilladt

Afd. 15 - Ahornsvej
1 stk. husdyr tilladt

Afd. 16 - Jørgen Andersensvej
1 stk. neutraliseret indekat tilladt

Afd. 17 - Måløv Hovedgade/ Måløvvang
1 stk. husdyr tilladt

Afd. 18 - Østerhøj
1 stk. husdyr tilladt

Afd. 28 - Frugthaven
1 stk. husdyr tilladt

 Hvorfor er jeg slettet fra ventelisten?

Du kan være slettet fra ventelisten, fordi du ikke har betalt det årlige ajourføringsgebyr rettidigt eller fordi du har fået en bolig i Baldersbo.

Har du brug for at få fat i os? Her finder du de adresser og telefonnumre du har brug for.

Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 30.09.2019
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk