På tur for at styrke fællesskabet

Gå-tur og loppemarked er de første resultater af et tættere naboskab mellem afdelinger i Ballerup
26 juni 2023|RSS
På tur for at styrke fællesskabet

Hvordan skaber man fællesskab og gode relationer beboere i mellem?
Spørgsmålet er relevant og har optaget den almene boligsektor i årtier, men i Ballerup har de en ide: Invitér på en gå-tur – ud i det blå. Og det var lige, hvad afdeling 3 på Lindevænget gjorde.
”Vi vil gerne skabe nogle gode relationer til afdelingerne omkring os, og derfor inviterede vi afdeling 4 og 6 med ud på en dejlig søndags gå-tur her i juni. Planen var egentlig, at vi skulle gå til Pederstrup, men vi endte med at gå den modsatte vej,” griner Henriette Eliasen, der sidder i bestyrelsen i afdeling 3.
”Vi vil rigtig gerne have mere fokus på fællesskabet. Vi tror, at vi kan bruge hinanden meget mere,” fortæller Henriette.
Forud for gå-turen har afdelingerne haft et fællesmøde og spist sammen og det var faktisk under spisningen, at turen blev aftalt.
 
Nu med loppemarked
”På vores gå-tur fik flere hilst på hinanden for første gang, og der var en rigtig god stemning. Vores plan er, at vi vil tilbyde disse ture én gang om måneden – og alle fra afdelingerne er velkomne,” siger Henriette Eliasen.
Det bliver dog ikke ved vandringer i naturen. Afdelingerne har aftalt, at de den 12. august kl. 13 vil afholde et fælles loppemarked på græsplænen ved afdeling 4.

Med denne historie holder nyhederne her på hjemmesiden ferie. Men vi vender tilbage i august, hvor vi allerede nu kan sige, at der kommer til at ske en hel masse. Så kig ind igen midt i august. God sommer

Fotoet øverst på siden er fra afdelingernes seneste gå-tur. Undervejs blev der tid til en god snak gennem det fine sommerlandskab. 

Tilbage

Nyheder

Lindehaven fyldte 40 årLindehaven fyldte 40 år
25 september 2023 - Plejehjemmet glæder sig over, at også de pårørende til beboerne er glade for stedet og aktiviteterne Der var flag oppe og masser af solskin, da plejehjemmet Lindehaven rundede de 40 år. Og det...
Vil du ikke smage en falafel?Vil du ikke smage en falafel?
11 september 2023 - Mange frivillige er med til at gøre torvedagen i Hede- Magleparken til en succes. Vi har talt med et par stykker af dem Torvedagen i Hede- Magleparken er en folkefest og en fantastik tradition. Og i...
Sommerfest i MåløvSommerfest i Måløv
04 september 2023 - Over 100 beboere var med, da festudvalget inviterede til en hyggelig dag med mad, musik og konkurrencer Solen skinnede, og sommeren kom retur lørdag den 19. august. Og dét var de glade for i afdeling...
Víser 1 til 3 af 374
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 26.06.2023
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk