Forelsket i Knudshoved

Afdeling 10 har stor succes med busture for pensionister og efterlønsmodtagere
13 august 2018|RSS
Forelsket i Knudshoved

80 glade pensionister og efterlønsmodtagere deltog i årets sommerudflugt i afdeling 10, der har adresse på Baltorpvej. I år gik turen til Fyn, hvor der var besøg på Egeskov Slot.
”Det var en helt forrygende tur med masser af snak i bussen og gode oplevelser. Bl.a. var mange meget imponeret over veteranmuseet, der ligger i en gammel kornlade på slottet,” fortæller turens guide, Jane Hyldnæs, der også er formand for afdelingen.
På hjemturen lagde gæsterne vejen forbi restauranten på Knudshoved.
”Det er sådan et fantastisk sted. Fra restauranten er der udsigt over broen og vandet og alle syntes at maden var rigtig god,” siger Jane Hyldnæs.

Den fynske landsby
Først sent på aftenen vendte beboerne tilbage til Ballerup efter en lang og begivenhedsrig dag.
”Jeg var måske lidt nervøs for, om turen var for lang for nogle. Men det gik over alt forventning,” fortæller afdelingsformanden.
På hjemturen nævnte flere, at de håbede, at der også kom en tur til næste år.
Og til det siger Jane Hyldnæs: 
”Det håber jeg bestemt der gør. Flere vil gerne se Den Fynske Landsby – og så vil de gerne spise på Knudshoved. Der spiste vi også sidste år, så det er jo næsten blevet vores stamsted.”
Billedet er fra veteranmuseet på slottet, hvor der er masser af nostalgi i de gamle biler.

 

 

Tilbage

Nyheder

Vi holder lukket Store bededag den 26. april 2024Vi holder lukket Store bededag den 26. april 2024
18 april 2024 - og afvikler ferie for alle selskabets medarbejdere.Såfremt man har brug for at komme i kontakt med os i forbindelse med uopsættelige problemer omkring boligen, kan dette ske ved henvendelse til...
Hedegaven i stort samarbejde med Mary Fonden og DGIHedegaven i stort samarbejde med Mary Fonden og DGI
16 april 2024 - Kickoff event sætter fokus på de unges fritidsfællesskaber. I Hedegaven forventes flere aktiviteter for de små hen over sommeren Hedegaven, der er beboerprojektet i Hede- Magleparken, er i næste uge...
Beboerhuset tiltrækker fællesskaberBeboerhuset tiltrækker fællesskaber
08 april 2024 - Hvad kan man få for 50 kr. i dag? I Skovlunde har de svaret: God mad og en dejlig aften med naboerne. Nyt arrangement allerede på onsdag Den stod på højt belagt smørrebrød, en kold øl og lækre...
Víser 1 til 3 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 13.08.2018
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk