Farvel til altankoncerterne

Musikeren Andreas Langvad afsluttede to sæsoner med musik i Baldersbo. Den sidste koncert fandt sted i Måløv
20 september 2021|RSS
Farvel til altankoncerterne

Der var sol, sommerstemning og rosé i glassene, da musikeren Andreas Langvad afsluttede altankoncerterne i Baldersbo. Det gjorde han med en flot afsked i afdeling 14 i Måløv sidste lørdag.
Koncerten begyndte med en særlig fødselsdagssang for Oskar, der fyldte 14 år. Efterfølgende spillede Andreas egne kompositioner, men også covernumre af bl.a. Tommy Seebach. I dagens anledning var Andreas ledsaget af Søren Jensen på trommer.
Børnene fra Eskebjerggård / Måløvvang var helt nede foran musikken, mens de voksne fulgte med fra altanerne og bænkene.
 
Mange har savnet vores arrangementer
”Det er fedt, der er musik,” siger Isabella. Hun sidder på bænken til venstre for Andreas og Søren og hører musik sammen med sine venner.
Også Tanja Andersen, der er formand i afdelingen, glæder sig over musikken.
”Det er dejligt, at der endelig kan ske noget igen. Mange har savnet vores arrangementer,” siger hun.
Altankoncerterne begyndte sidste år, da COVID-19 indtog Danmark og lukkede af for fællesaktiviteter. Koncerterne har gennem hele pandemien været et gratis tilbud fra Baldersbo til afdelingerne – og langt de fleste afdelinger har benyttet sig af det gode tilbud flere gange. Men nu er det altså slut.

Nu kan vi mødes igen
Flere afdelinger har undervejs forelsket sig i den dygtige popsnedker, Andreas Langvad, med den sprøde vokal – og det kan man godt forstå. Andreas har været en af de mest populære kunstnere, som har spillet ved altankoncerterne i Baldersbo – og måske vender han tilbage. I nogle afdelinger taler man nemlig om, at han skal stå for underholdningen, når der er fest næste gang.
”Jeg glæder mig over, at vi har været med til at skabe lidt hyggeligt samvær i en vanskelig tid ude i afdelingerne. Altankoncerterne var en måde, vi kunne være sammen på – på afstand. Men nu er det heldigvis slut, og vi kan igen mødes til kultur, sport og i hinandens gode selskab,” siger Søren B. Christiansen, der er direktør for Baldersbo.

De unge tog godt imod musikken. På billedet er det Tobias, Alexander, Mikkel, Oliver, Liva, Amanda, Emmely og Isabella. Bag dem underholder Andreas Langvad og Søren Jensen. Du kan klikke på billedet for at gøre det større.         

 

 

Tilbage

Nyheder

Vi holder lukket Store bededag den 26. april 2024Vi holder lukket Store bededag den 26. april 2024
18 april 2024 - og afvikler ferie for alle selskabets medarbejdere.Såfremt man har brug for at komme i kontakt med os i forbindelse med uopsættelige problemer omkring boligen, kan dette ske ved henvendelse til...
Hedegaven i stort samarbejde med Mary Fonden og DGIHedegaven i stort samarbejde med Mary Fonden og DGI
16 april 2024 - Kickoff event sætter fokus på de unges fritidsfællesskaber. I Hedegaven forventes flere aktiviteter for de små hen over sommeren Hedegaven, der er beboerprojektet i Hede- Magleparken, er i næste uge...
Beboerhuset tiltrækker fællesskaberBeboerhuset tiltrækker fællesskaber
08 april 2024 - Hvad kan man få for 50 kr. i dag? I Skovlunde har de svaret: God mad og en dejlig aften med naboerne. Nyt arrangement allerede på onsdag Den stod på højt belagt smørrebrød, en kold øl og lækre...
Víser 1 til 3 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 20.09.2021
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk