Beboerhuset i Skovlunde gør klar til åbning

Første arrangement er boligselskabets eget repræsentantskabsmøde den 26. maj
10 maj 2021|RSS
Beboerhuset i Skovlunde gør klar til åbning

Der har været tomt, lukket og slukket.
Men nu pusler det derude i Beboerhuset i Skovlunde. Trapper vaskes, lamper støves af og borde og stole sættes op med tommestok, så afstandskravene kan overholdes.
”Der har været noget trist herude. Det må jeg sige. Faktisk er det kun min hustru og jeg som har været forbi de seneste måneder for at vande blomsterne. Nå ja, og så er det jo også anden med sine ællinger, der har boet i et af højbedene de sidste tre år,” smiler Jan Lildrup, der står for udlejningen af de to festlokaler i huset.
I de seneste måneder har Lildrup haft travlt med viskelæderet, og har måtte aflyse den ene fest efter den anden.
”Vi har lavet den aftale under coronaen, at folk har kunnet booke lokalerne – og aflyse igen – uden omkostninger. Men nu begynder det jo heldigvis at lysne lidt. Det første arrangement, vi har, er repræsentantskabsmødet i Baldersbo. Det er den 26. maj – og vi må være 50 mennesker,” forklarer Jan Lildrup.

Næsten alt er udsolgt
Og kalenderen for sommeren ser godt ud for festlokalerne. Alle weekender i juni er optaget af mindre arrangementer, hvor reglerne om afstand stadig er gældende.
”Jeg har flyttet mange konfirmationer til august og september – og næsten alt er udsolgt dér. Oktober er også ved at være godt booket op. Jeg tror, at jeg indenfor de seneste 48 timer har fået 12 seriøse henvendelser fra beboere, som vil låne lokalerne.”
Og det er ikke kun beboerne i afdeling 5 og 9 i Skovlunde, der har fået øjnene op for de flotte lokaler lige ved stationen.
”Jeg har også i den kommende tid lejet lokalerne ud til andre boligorganisationer, som ikke selv har plads til at afvikle deres årsmøder. Det får dog ingen betydning for vores brugere. Boligorganisationerne er her nemlig kun i dagtimerne, hvor der normalt er tomt. Men det er jo dejligt, vi kan hjælpe og samtidig tjene lidt penge på udlejningen,” mener Jan.

Farvel til krydderurterne
Et år uden arrangementer sætter sine spor i økonomien, og derfor har Beboerhuset opsagt aftalen med gartnerfirmaet, der passede træer, krydderurter og blomster på tagterrassen.
”Nu passer vi selv det grønne herude. I stedet for krydderurter, tænker vi at sætte stedsegrønne planter. Krydderurterne kræver utrolig meget pasning, slutter Jan Lildrup.
Nye gæster til huset kan i øvrigt glæde sig over bedre parkeringsforhold, når de skal til fest. Bag festsalene har Baldersbo nemlig etableret 20 helt nye parkeringspladser. Pladserne kræver en licens som man får, når man lejer lokalerne.

Klik på billedet for at gøre det større, så kan du møde beboer og hendes unger, der bor i et højbed på tagterrassen.

 

 

Tilbage

Nyheder

Vi holder lukket Store bededag den 26. april 2024Vi holder lukket Store bededag den 26. april 2024
18 april 2024 - og afvikler ferie for alle selskabets medarbejdere.Såfremt man har brug for at komme i kontakt med os i forbindelse med uopsættelige problemer omkring boligen, kan dette ske ved henvendelse til...
Hedegaven i stort samarbejde med Mary Fonden og DGIHedegaven i stort samarbejde med Mary Fonden og DGI
16 april 2024 - Kickoff event sætter fokus på de unges fritidsfællesskaber. I Hedegaven forventes flere aktiviteter for de små hen over sommeren Hedegaven, der er beboerprojektet i Hede- Magleparken, er i næste uge...
Beboerhuset tiltrækker fællesskaberBeboerhuset tiltrækker fællesskaber
08 april 2024 - Hvad kan man få for 50 kr. i dag? I Skovlunde har de svaret: God mad og en dejlig aften med naboerne. Nyt arrangement allerede på onsdag Den stod på højt belagt smørrebrød, en kold øl og lækre...
Víser 1 til 3 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 10.05.2021
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk