Beboer efter koncert: De er fremragende og skal være velkomne igen

I lørdags inviterede Plejecenter Lindehaven beboerne til en flot udendørs koncert
15 juni 2020|RSS
Beboer efter koncert: De er fremragende og skal være velkomne igen

Der var masser af god musik og sang i haven ved Plejecenter Lindehaven i lørdags. Beboerne havde nemlig besøg af Herlev Revy og Teater, der underholdt med kendte og gamle sange.
”Vi har jo også måttet aflyse vores forestillinger, men nu trængte vi sådan til at komme ud og optræde. Vi har været ude og spille på et par andre plejehjem og dér er vi blevet modtaget med et smil på læben. Det håber jeg også, vi gør i dag, fortæller Rasmus Albeck fra teatergruppen inden forestillingen.
Og der var masser af smil og klapsalver til musikken og solisterne, der underholdt med tekster og musik af bl.a. Anne Linnet, Sebastian og Bent Fabricius Bjerre.
Beboerne på plejecentret sad på terrassen i stueetagen og på 1. sal, hvorfra de alle havde god udsigt til underholdningen på plænen foran. Inden koncerten var der også åbent i baren, hvor Henriette Brorly, der er aktivitetspædagog i Lindehaven, sørgede for kaffe, sodavand og øl.

38 besøg på en uge
Selv om Danmark har været lukket ned under Corona-krisen, så har beboerne på plejecentret dog fortsat kunnet hygge sig med aktiviteter og underholdning.
”Under coronaen har vi også haft fire altankoncerter, og det har beboerne været meget begejstret for. Vi har jo måttet aflyse nogle aktiviteter, men nu er det som om, at det hele er på vej tilbage igen. Vores besøgstelte har også været brugt godt. Her har de pårørende kunnet mødes med beboerne. På en uge havde vi fx 38 besøg. Og vi glæder os over, at vi ikke har sagt nej til nogen, fordi vi manglede plads,” siger Henriette Brorly.
Anette Wintlev-Jensen, der er plejecenterleder på Plejecenter Lindehaven, siger, at både beboere og de pårørende har tacklet coronakrisen pænt.
”De pårørende har været meget tålmodige, synes jeg. De har tænkt: Hvad sker der mon derinde på Lindehaven. Men alle har haft det godt og beboerne har taget det med godt humør.”

De er rigtig gode
Men tilbage til koncerten på plænen, hvor ensemblet netop har kastet sig over ”Jeg sætter min hat, som jeg vil” fra filmen ”Jeg er sgu´min egen”.
”Jeg synes, de er rigtig gode. Det er et fint repertoire, de har med. Man kan genkende musikken og sangene og synge lidt med. De er fremragende og skal være velkomne her en anden gang,” siger Hanne, der bor på Lindehaven.
Efter koncerten var der frokost for alle beboerne.
Plejecenter Lindehaven ejes af Baldersbo og drives af Ballerup Kommune.

Billedet er fra lørdagens koncert, hvor der var sange nok at synge med på for beboerne.

Tilbage

Nyheder

Vi holder lukket Store bededag den 26. april 2024Vi holder lukket Store bededag den 26. april 2024
18 april 2024 - og afvikler ferie for alle selskabets medarbejdere.Såfremt man har brug for at komme i kontakt med os i forbindelse med uopsættelige problemer omkring boligen, kan dette ske ved henvendelse til...
Hedegaven i stort samarbejde med Mary Fonden og DGIHedegaven i stort samarbejde med Mary Fonden og DGI
16 april 2024 - Kickoff event sætter fokus på de unges fritidsfællesskaber. I Hedegaven forventes flere aktiviteter for de små hen over sommeren Hedegaven, der er beboerprojektet i Hede- Magleparken, er i næste uge...
Beboerhuset tiltrækker fællesskaberBeboerhuset tiltrækker fællesskaber
08 april 2024 - Hvad kan man få for 50 kr. i dag? I Skovlunde har de svaret: God mad og en dejlig aften med naboerne. Nyt arrangement allerede på onsdag Den stod på højt belagt smørrebrød, en kold øl og lækre...
Víser 1 til 3 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 15.06.2020
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk