1. spadestik er taget i Toftehaven

I tirsdags begyndte byggeriet af 48 nye boliger. De nye beboere kan flytte ind om to år
27 oktober 2021|RSS
1. spadestik er taget i Toftehaven

Der var kaffevogn, wienerbrød, balloner og hurra-råb, da byggeriet af 48 nye plejeboliger begyndte i Toftehaven i tirsdags. De nye boliger bliver hver på 65 kvm. og skal afhjælpe kommunens mangel på boliger til ældre med særlige behov.
Byggeriet bliver en del af Plejecenter Toftehaven og opføres i to etager, så det kommer til at ligne de eksisterende bygninger.
”I Baldersbo er vi rigtig glade for, at Ballerup Kommune og vi har kunnet finde sammen om et fællesprojekt for at forbedre vilkårene for de svageste ældre. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke kommunen for opbakningen og troen på os, som en dygtig og seriøs samarbejdspartner – også i denne sammenhæng,” sagde Marianne Wisén, der er formand for Baldersbo.

Cirklen er lukket
Området, hvor de nye bygninger opføres, er en gammel gasværksgrund, og det har givet Baldersbo og entreprenøren store udfordringer i de seneste måneder. Men i tirsdags var de fleste og største problemer altså løst.
”Når vi står her i dag og tager det første spadestik til et nyt Toftehaven, er det også med et vist vemod. Det er en del af kommunens historie, som har måttet lade livet for dette byggeri. Her lå bl.a. en bygning, hvor en af Baldersbos stiftere har boet og arbejdet. Hans Pedersen, som var selskabets første formand, var også chef for de kommunale værker og holdt derfor til her. Man kan sige, at cirklen nu er lukket,” fortalte Marianne Wisén.

En central placering
Ved arrangementet deltog også 1. viceborgmester Lolan Marianne Ottesen.
”Vi har valgt at udvide et eksisterende plejecenter i stedet for at bygge et nyt. Toftehaven har en central placering i byen – og det er let at komme til for borgere, personale og besøgende. Vi har siden 2017 talt om flere boliger til vores ældre, så det glæder mig meget, at vi nu står her i dag. Jeg vil gerne sige tak til Baldersbo for det gode samarbejde,” sagde viceborgmesteren, inden hun sammen med Marianne Wisén trådte ud på byggepladsen for at grave den første jord op.

På billedet er det Marianne Wisén, der svinger spaden ved Toftehaven. Bag hende står 1. viceborgmester Lolan Marianne Ottesen. Klik på billedet for at gøre det større.

Tilbage

Nyheder

Julefestival i HedegavenJulefestival i Hedegaven
05 december 2023 - Hedegårdshallen lægger hus til en festlig eftermiddag på torsdag Julen og dens mange arrangementer er lige op over. Og sådan er det også i Beboerprojektet Hedegaven, der sammen med Kulturnetværket...
Måløv klar med årshjulMåløv klar med årshjul
13 november 2023 - Oversigt over årets fester og begivenheder skaber overblik – for bestyrelse og beboere Afdeling 14 i Måløv er klar med deres årshjul.Oversigten fortæller, hvad resten af 2023 og hele næste år kommer...
Baldersbo klar med ny strategiBaldersbo klar med ny strategi
30 oktober 2023 - I de kommende år sætter boligselskabet bl.a. fokus på bæredygtighed, klima og renovering Inden 2026 skal mindst fire procent af lejerne i Baldersbo have mulighed for at lade deres el-bil op, der hvor...
Víser 7 til 9 af 385
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 27.10.2021
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk