Monique synger julen ind

Musik og teater i julemåneden på Plejecenter Lindehaven
17 november 2021|RSS
Monique synger julen ind

Hun har været der før – og nu kommer hun heldigvis igen.
Sangerinden Monique gæster den 20. december Plejecenter Lindehaven for at give en flot julekoncert. Det fortæller Henriette Brorly, der er aktivitetsmedarbejder i Lindehaven, der drives af Ballerup Kommune, men ejes af Baldersbo.
Koncerten med Monique er for beboerne og deres pårørende – og den skal nok blive stemningsfuld. Sidste år udgav Monique et julealbum med titlen ”Christmas” der indeholder 11 klassiske og engelske julesange og dem har hun med i bagagen, når hun gæster Lindehaven. Men mon ikke hun også synger et par danske julesange, når hun kigger forbi i Ballerup.
Monique siger selv, at hun altid har villet musikken. I ’83, kun 17 år gammel, vinder hun sammen med sit band en pladekontrakt og to år senere udkommer hendes første single ”Kun os to”. Siden har Monique haft travlt og har optrådt som solist og med mange kollegaer – herhjemme og i udlandet. 
Koncerten med Monique er gratis for beboerne og deres pårørende.

Hvem bliver den udkårne?
Men julen i Lindehaven begynder allerede den 3. december, hvor beboerne får besøg af teatergruppen HuginMunin, der optræder med forestillingen ”Jul på Næsbygård”.
Det er en sjov, spøgefuld og veloplagt juleforestilling med masser af juleminder og juletoner.
Det er historien om Næsbygårds vicevært, der ser bragende godt ud – og som er blevet enkemand. Og det sætter fut i Alice og Grethe, der kæmper om at blive hans næste udkårne. Juleklokkerne ringer. Portvinen forsvinder og en uventet gæst banker på døren!
Forestillingen er gratis for beboerne og deres pårørende.
”Vi har fået del i nogle kulturmidler, så vi kan lave nogle sjove og spændende arrangementer for beboerne og deres nærmeste, så vi har faktisk booket begivenheder helt frem til maj måned næste år. Vi glæder os rigtig meget,” siger Henriette Brorly.

Afsnit til billedtekst:

På billedet er det sangerinden Monique, der gæster Lindehaven i december. Foto: Annamarrie Lennings.
Hvis du vil høre Monique synge, så kan du klikke på linket her: 
 https://www.youtube.com/watch?v=KY-qeHDJo3o

Tilbage

Nyheder

Sommerfest i MåløvSommerfest i Måløv
04 september 2023 - Over 100 beboere var med, da festudvalget inviterede til en hyggelig dag med mad, musik og konkurrencer Solen skinnede, og sommeren kom retur lørdag den 19. august. Og dét var de glade for i afdeling...
Ny grillplads på Gl. SkolevejNy grillplads på Gl. Skolevej
21 august 2023 - Her skal vi holde fødselsdage og fællesspisning, siger formanden Man kan godt blive en smule misundelig, når man ser den nye grillplads på Gl. Skolevej. Her er borde og bænke, lækre lounge møbler,...
Guten Tag Wir kommen aus BallerupGuten Tag Wir kommen aus Ballerup
14 august 2023 - I den første uge af sommerferien besøgte Hedegaven kommunens tyske venskabsby, Brandenburg an der Havel Ich bin, du bist, er sie es ist… Der var brug for de tyske gloser, da beboerprojektet...
Víser 19 til 21 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 17.11.2021
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk