De går grønt på Gl. Skolevej

Beboerne i afdeling 8 har skabt en fantastisk grøn oase midt i byen med blomsterkasser og et stort drivhus – og for få penge
08 august 2022|RSS
De går grønt på Gl. Skolevej

Dér står det så: Det nye og flotte ti meter lange drivhus. Det er pt. omgivet af 17 plantekasser, men der kommer hele tiden flere til. I kasserne dyrker beboerne ribs, kål, mynte, kruspersille, rabarber…
Drivhuset er seneste investering i afdeling 8 på Gl. Skolevej, hvor beboerne har valgt at gå grønt. Arealerne bag de hvide boliger er fuldstændig forandret. Før var her blot græs. Nu minder stedet mere om en kæmpe blomsterhave, som nok kan gøre en og anden grøn af misundelse. For hvorfor har vi ikke også sådan en! Mellem blomsterkasserne og drivhuset er der også etableret en stor ø, hvor der gror vilde blomster. Rundt omkring finder man borde og bænke, hvor man kan slå sig ned med en kop kaffe og nyde synet og duften fra de mange blomster, planter og træer.

Styrker fællesskabet
”Vi fik samlet og indviet drivhuset her i juli. Så nu kan vores tomater, chili og peberfrugt gro sig store i sommervarmen,” fortæller afdelingens formand, Erik Hjort.
Resultatet på Gl. Skolevej ligner en million, men det har faktisk ikke været specielt dyrt at skabe det grønne og attraktive uderum midt i Ballerup.
”Nej. Det har bestemt ikke kostet os en formue. Jeg tror, at vi samlet set har brugt omkring 50.000 kr. Drivhuset er nok det dyreste. Det kostede ca. 12.000 kr. Jeg kan se, at området hernede er blevet meget populært. Det er også med til at samle beboerne og styrke fællesskabet, mener formanden.

Venteliste – alt er optaget
Men de er slet ikke færdige med at udvikle deres grønne profil i afdelingen.
- Vi har lige haft et sommermøde, hvor vi talte om at etablere endnu et hjørne, hvor man kan sidde og hygge sig. Her vil vi etablere borde og bænke, slutter Erik Hjort.
Afdelingen har måttet oprette en venteliste til de beboere, der gerne vil dyrke grøntsager i de populære plantekasser – for alt er optaget.
Hvis du vil se, hvordan det hele ser ud, så kig gerne forbi på Gl. Skolevej. Her kan du helt sikkert få inspiration til et flot udendørsliv i din afdeling.

Tilbage

Nyheder

Sommerfest i MåløvSommerfest i Måløv
04 september 2023 - Over 100 beboere var med, da festudvalget inviterede til en hyggelig dag med mad, musik og konkurrencer Solen skinnede, og sommeren kom retur lørdag den 19. august. Og dét var de glade for i afdeling...
Ny grillplads på Gl. SkolevejNy grillplads på Gl. Skolevej
21 august 2023 - Her skal vi holde fødselsdage og fællesspisning, siger formanden Man kan godt blive en smule misundelig, når man ser den nye grillplads på Gl. Skolevej. Her er borde og bænke, lækre lounge møbler,...
Guten Tag Wir kommen aus BallerupGuten Tag Wir kommen aus Ballerup
14 august 2023 - I den første uge af sommerferien besøgte Hedegaven kommunens tyske venskabsby, Brandenburg an der Havel Ich bin, du bist, er sie es ist… Der var brug for de tyske gloser, da beboerprojektet...
Víser 19 til 21 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 08.08.2022
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk