Trods Corona: Kaffe, kage og quiz i Hede- Magleparken

Beboerprojektet Hedegaven er åbnet igen og har rykket aktiviteterne udendørs
25 maj 2020|RSS
Trods Corona: Kaffe, kage og quiz i Hede- Magleparken

I tirsdags åbnede beboerprojektet Hedegaven i Hede- Magleparken igen. Det var dog ikke i de kendte lokaler, men udendørs ved bænke og borde, hvor der blev serveret kaffe og kage.
”Beboerne hyggede sig selv om det blæste en del. Der er ingen tvivl om, at de har savnet samværet herude,” siger Mikala Rossing, der er projektleder i Hedegaven. Tirsdagens åbning bød også på en quiz og masser af hyggesnak.
”Jeg tror, at over 30 beboere besøgte os mellem kl. 13 og 18. Vi må være op til ti personer samlet udendørs og derfor satte vi kun borde og stole op til det antal. Flere kom forbi, men kunne så se, at vi var ti, men så kom de bare tilbage senere, hvor der var plads. Det gik faktisk ret nemt,” siger Mikala og fortsætter:
”Åbningsdagen bød på besøg af både børn og voksne, der normalt kommer i Hedegaven og som savnede fællesskabet. Men også nye ansigter fra bebyggelsen dukkede op.”

Penge til musikken
Hedegaven kommer i år til at vinke farvel til mange af deres planlagte arrangementer: Minimarathon, den årlige tur til Sommerland Sjælland og kolonierne.
”Jeg håber snart, vi må være flere end ti mennesker sammen. Vi har talt om at planlægge nogle aktiviteter inde i gårdene. Vores altankoncerter derinde var jo et stort hit, som mange gerne vil have igen. Beboerne var meget engageret. Flere smed penge ned til musikken og enkelte sænkede også drikkevarer ned til kunstnerne. Det var en sjov oplevelse,” slutter Mikala Rossing.
Indendørs er der fortsat ikke mange aktiviteter i Hedegaven, da myndighederne fortsat kun tillader, at der er fire personer i lokalet.
Sundhedscaféen er dog åbnet igen. Her kan du få råd om kost, livsstil og sundhed hver torsdag mellem kl. 14.30 og 16.30. Du kan også altid ringe til Mikala Rossing, hvis du gerne vil bestille tid til en snak i Hedegaven. Nummeret er 3076 1825.

Hvad betyder lidt blæst, hvis selskabet er godt?
Billedet her er fra tirsdagens åbning, hvor beboerne dukkede op til kaffe og kage bagt af de unge fra lommepengeprojektet. Samværet mellem beboerne har været sat på stand by i snart et par måneder. 

Tilbage

Nyheder

Vi holder lukket Store bededag den 26. april 2024Vi holder lukket Store bededag den 26. april 2024
18 april 2024 - og afvikler ferie for alle selskabets medarbejdere.Såfremt man har brug for at komme i kontakt med os i forbindelse med uopsættelige problemer omkring boligen, kan dette ske ved henvendelse til...
Hedegaven i stort samarbejde med Mary Fonden og DGIHedegaven i stort samarbejde med Mary Fonden og DGI
16 april 2024 - Kickoff event sætter fokus på de unges fritidsfællesskaber. I Hedegaven forventes flere aktiviteter for de små hen over sommeren Hedegaven, der er beboerprojektet i Hede- Magleparken, er i næste uge...
Beboerhuset tiltrækker fællesskaberBeboerhuset tiltrækker fællesskaber
08 april 2024 - Hvad kan man få for 50 kr. i dag? I Skovlunde har de svaret: God mad og en dejlig aften med naboerne. Nyt arrangement allerede på onsdag Den stod på højt belagt smørrebrød, en kold øl og lækre...
Víser 1 til 3 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 25.05.2020
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk