Sundhedsdag i Hede- Magleparken

Beboerprojektet Hedegaven var med, da der blev sat fokus på sund mad, mindfulness og fysiske aktiviteter for de yngste
26 oktober 2020|RSS
Sundhedsdag i Hede- Magleparken

Der blev svedt, løbet, sunget og lavet sækkeløb.
Torsdag før efterårsferien var der nemlig sundhedsdag i Hede- Magleparken for de yngste – og her var beboerprojektet Hedegaven naturligvis også med.
”Det var et arrangement for de yngste herude, altså dem fra 6 til 9 år, som går i 0. til 3. klasse. Vi lavede det i samarbejde med kirken, skolen, sundhedshuset, skoletandplejen og fritidsordningen. Målet var at sætte trivsel og sundhed på dagsordenen,” fortæller Mikala Rossing, der er projektleder i Hedegaven. Og hun fortsætter:
”Vi lavede også morgenmad sammen fx havregrød, så børnene kunne se, at det ikke er så svært at få noget sundt fra morgenstunden. Og mange havde faktisk slet ikke spist morgenmad inden de kom. En spiste derfor fire portioner havregrød. Vi håber, at dagen var med til at inspirere de unge til at få noget sund mad, inden de skal i skole, så de kan få en god dag.”
Sundhed er som bekendt mange ting – og ikke kun fysisk aktivitet og god mad. Sundhed er også at kunne finde ro koncentrere sig. Og derfor bød dagen også på øvelser med mindfulness.
”Der er jo ikke så mange steder man kan rejse hen i verden lige nu. Men i tankerne kan man jo komme hele verden rundt, så det var drømmerejser, vi lavede med børnene og det kunne de sagtens,” siger projektlederen.

Flere søger rådgivning
På grund af Corona-situationen er det fra i dag kun tilladt at være ti personer samlet ad gangen. Kravet får dog ingen praktisk betydning for aktiviteterne i Hedegaven pt.
”Vi har i lang tid kun opereret med ti personer til vores arrangementer.  Vi har stadig vores mandagscafé og de unge i lommepengeprojektet arbejder primært udendørs. Senest har de været rundt og rense håndtag i hele bebyggelsen på alle opgangsdørene – på begge sider,” siger Mikala Rossing.

i Hedegaven kan de godt mærke, at mange offentlige steder har været lukket i den senere tid. Bl.a. biblioteket, hvor mange tidligere er kommet for at få individuel rådgivning.
”Der kommer flere hos os nu, der gerne vil have lektiehjælp specielt til voksne. En del vil også gerne vide, hvor man kan få hjælp til at komme videre, hvis man har en psykisk lidelse, er uden job osv. Der er også en del spørgsmål omkring statsborgerskab,” forklarer Mikala Rossing.
Den individuelle rådgivning bestiller man tid til i Hedegaven.

Billedet er fra sundhedsdagen, hvor der også var underholdning med middelaldermusik og sanglege med bandet Viralei. Bandet spiller bl.a. på drejelira, rammetromme og jødeharper. Arrangementet blev holdt før de nye regler om at man kun må være ti personer samlet ad gangen, trådte i kraft.

Tilbage

Nyheder

Ny kunst foran BaldersboNy kunst foran Baldersbo
25 marts 2024 - Kunstneren Peter Hesk har skabt tre dansende kvinder til administrationsbygningen på Præstevænget Gennem de seneste 25 år har kunsten fået mere og mere plads i Baldersbo. Gode boliger og spændende...
Kom billigt i teatret med BaldersboKom billigt i teatret med Baldersbo
11 marts 2024 - Tre spændende forestillinger venter på dig i Baltoppen – og prisen er kun 40 kr. Er du vild med det levende teater – og rigtige mennesker? Så skal du læse videre. For nu kan du nemlig igen komme med...
Carla var byens flotteste automatCarla var byens flotteste automat
26 februar 2024 - Fastelavn i Hede- Magleparken med tøndeslagning og kreativt værksted Kan du huske søndag den 11. februar? Det var fastelavn – og bidende koldt! Det faktum kunne dog slet ikke afholde drenge og piger...
Víser 4 til 6 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 26.10.2020
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk