Stor succes med gratis bøger i Hedegaven

Krimier og børnebøger er populære i Hede- Magleparken. En idé om permanente bogskabe skal drøftes
03 maj 2021|RSS
Stor succes med gratis bøger i Hedegaven

I disse måneder læses der en hel del i Hede- Magleparken. Børnebøger og voksenforfattere som engelske John le Carré og sydafrikanske Wilbur Smith er populære blandt beboerne. Det fortæller Mikala Rossing, der er projektleder i beboerprojektet Hedegaven.
”Først på året fik vi ryddet op i nogle gamle kasser, hvor vi fandt en masse bøger. Dem har vi nu sat ud foran Hedegaven på et ta-selv bord. Det er hurtigt blevet populært og mange beboere kommer forbi for at finde en gratis bog. Siden har Hedegårdsskolen spurgt, om vi ville have nogle af deres bøger og det sagde vi ja-tak til,” fortæller Mikala Rossing.
Og gode, gamle bøger tiltrækker åbenbart flere bøger.
”En beboer kom forbi og spurgte, om vi ville have nogle af hendes bøger. Det blev til seks flyttekasser. Jo, der er virkelig stor interesse for vores lille gratis-boghandel.”

Bøger i skabe?
Ved ta-selv bordet med udgivelser er det specielt børnebøgerne, der er populære – og derfor modtager Hedegaven gerne sjove og spændende bøger til de mindste.
”Med bogprojektet kommer vi også i dialog med andre beboere end vi normalt taler med, hvilket vi er rigtig glade for,” siger projektlederen.
Mikala Rossing ser gerne, at ideen med ta-selv bøgerne bliver permanent.
”Vi flytter jo vores ta-selv bogbord lidt ind og ud – alt efter vejret. Jeg kunne godt tænke mig nogle bogskabe, der stod permanent rundt omkring i gårdene. Så kunne beboerne hente læsestof uanset vejret.”
Ideen vil Hedegaven nu vende med bestyrelsen i Hede- Magleparken.
Har du nogle gode og ikke alt for slidte børnebøger, du gerne vil af med, så kan du skrive til Mikala Rossing på adressen: mr@baldersbo.dk

Billedet er fra Hedegaven, hvor der er godt gang i læsningen af de mange gratisbøger.

Tilbage

Nyheder

Kom og lær din nabo at kendeKom og lær din nabo at kende
12 februar 2024 - I Skovlunde har de inviteret på smørrebrød for at styrke fællesskabet Der er smørrebrød på menuen, når afdeling 9 i Skovlunde inviterer til spisning, tirsdag den 20. februar i beboerhusets skønne...
Dit boligselskab i tekst og billederDit boligselskab i tekst og billeder
29 januar 2024 - Vores årshæfte er på gaden med masser af historier og gode billeder. Og du kan læse det lige her – eller hente et eksemplar ude i byen Sidste år var et spændende år i dit boligselskab. Men kan du...
Glæde i Måløv: Ny multibane og flere p-pladser på vejGlæde i Måløv: Ny multibane og flere p-pladser på vej
15 januar 2024 - Til februar begynder et større arbejde med renoveringen af udearealerne i Eskebjerggård og Måløvvang - Det bliver så godt. Vi glæder os. Sådan siger Tanja Andersen, der er formand for Eskebjerggård...
Víser 7 til 9 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 03.05.2021
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk