Stor succes for torvedagen i Hede- Magleparken

Beboerne glædede sig over, at de igen kunne mødes til fest og fællesskab
13 september 2021|RSS
Stor succes for torvedagen i Hede- Magleparken

Lige i solen og foran scenen sad borgmester Jesper Würtzen og spiste grillmad. Bag ham stod formanden for Hede- Magleparken, Kim Andersen, og talte med et par af beboerne.
”Folk vil jo rigtig gerne det her – det er også derfor, vi støtter det økonomisk,” siger formanden.
Ordene falder torsdag eftermiddag, hvor der er torvedag i Hede- Magleparken – og formanden har ret: Beboerne nyder torvedagen, samværet, aktiviteterne – og september solen.
”Sidste år måtte vi jo springe over, men interessen for torvedagen er i hvert fald ikke blevet mindre,” konstaterer Kim Andersen og kigger ud over de grønne områder, hvor der er fyldt med telte og mennesker.

Kom og se billeder
Til venstre for scenen er to piger i gang med et maleri.
”Jeg synes også det er godt at torvedagen er tilbage, så kan man hygge sig med sine venner,” siger Amina. Nadin er enig.
”Vi er ved at lave et billede, så kan man nemlig vise, hvor kreativ man er.” Motivet og de andre billeder, der blev skabt på torvedagen, udstilles i en af de tomme butikker i Hedegårdscentret de næste uger.
På en bænk i solen sidder Nadina og hendes datter Frederikke.
”Vi er kommet fordi der er grillmad, det er så hyggeligt. Vi så et opslag i opgangen om arrangementet – og jeg synes man skal støtte op om det sociale fællesskab,” siger Nadina.

Nu kommer politiet!
Dagen bød også på masser af musik på den store scene. En af dagens store overraskelser var Ria Quist, der optrådte med sin guitar og egne personlige tekster. Hun sang også et par covernumre af bl.a. Kim Larsen, men det var hendes egne sange om fx at være genert, der brændte igennem. Ria er en del af Mere Monitor-projektet, der er et samarbejde mellem Vognporten, musikskolen og kulturlivet i Ballerup.
Det fangede også en hel del børn, da politiet dukkede op i patruljevogn og motorcykel. Ordensmagten inviterede nemlig indenfor i politibilen – og man kunne også prøve at sidde på den store motorcykel.

Billedet er fra torvedagen, hvor Amina og Nadin er i gang med et større maleri. Klik på billedet, hvis du vil se det i fuld størrelse.

Tilbage

Nyheder

Ny kunst foran BaldersboNy kunst foran Baldersbo
25 marts 2024 - Kunstneren Peter Hesk har skabt tre dansende kvinder til administrationsbygningen på Præstevænget Gennem de seneste 25 år har kunsten fået mere og mere plads i Baldersbo. Gode boliger og spændende...
Kom billigt i teatret med BaldersboKom billigt i teatret med Baldersbo
11 marts 2024 - Tre spændende forestillinger venter på dig i Baltoppen – og prisen er kun 40 kr. Er du vild med det levende teater – og rigtige mennesker? Så skal du læse videre. For nu kan du nemlig igen komme med...
Carla var byens flotteste automatCarla var byens flotteste automat
26 februar 2024 - Fastelavn i Hede- Magleparken med tøndeslagning og kreativt værksted Kan du huske søndag den 11. februar? Det var fastelavn – og bidende koldt! Det faktum kunne dog slet ikke afholde drenge og piger...
Víser 1 til 3 af 387
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 13.09.2021
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk