Skal vi danse?

Baldersbo har billige billetter til en række spændende forestillinger på Baltoppen – og de kan blive dine
26 februar 2019|RSS
Skal vi danse?

Så kan du godt finde danseskoene frem. Forårets program fra Baltoppen er nemlig mere end svært at sidde stille til. Og har du tid og lyst til en tur i teatret – og bor du i Baldersbo, så kan du komme med til særpris.
Lørdag den 23. marts kan du opleve Cuadro Sevilla, der er en flamencogruppe med tre unge upcoming flamencoartister under ledelse af guitaristen Antonio Gamez.
Det bliver en koncert med sprudlende og frisk flamenco i den traditionelle form, hvor dansen kommer i fokus, men hvor der også bliver plads til sangere og guitarist på solistpladsen – masser af energi, passion og temperament. Normalprisen er 180 kr. Men du kan komme ind til 80 kr.
Og vi bliver ved den erotiske dans. For den 5. april kan du opleve Flamenco Aires Latinos på Baltoppen. Det er inciterende flamencostilarter, der bliver blandet med forskellige latinamerikanske rytmer og sange, med særligt fokus på Cuba. Publikum får bragt aromaer ind fra kyster og fjerne havne. Latinomusikerne stævner ud med “sones de ida y vuelta” (sange som har været frem og tilbage mellem Spanien og Cuba), og får sunget prosa og kærlighedsbreve. Vind fra syd, bølger fra nord, nye horisonter. Juan Murube er en vidtfavnende sanger med stort potentiale. Normalpris 180 kr. Du betaler 80 kr.

Jagten på guldet
Tirsdag den 20. april kan du opleve ”Jagten på det Grå Guld”. Det er en forestilling om at leve i en tid og et samfund, hvor vi bliver ældre og ældre, men hvor alting samtidig går hurtigere og hurtigere. Hvor viden forældes hurtigere end mennesket og erfaring dermed som oftest bliver ubrugelig, og hvor vi italesætter alderdommen som en byrde og ungdommen dyrkes som et ideal i sig selv. ”Jagten på det Grå Guld” er en moderne eventyrs-fortælling i et ordløst univers, hvor vi følger to ældre mænds indbyrdes rejse mod fortidens tinder og minder. En humoristisk og rørende rejse, der søger at finde ind til, hvad der er kernen i os mennesker. Normalpris 205 kr. Din pris 40 kr.
Fredag den 3. maj kan du møde nogle af musikkens mest garvede navne, bl.a. Mikkel Nordsø og Mathias Heise. Det sker, når der er Paco de Lucia Tribute Concert. Flamencoguitaristen Paco de Lucia døde i februar 2014. Han nåede at modtage nogle af Spaniens mest prestigefyldte priser, herunder Gold Medal of Merit i Fine Arts i 1992 og Prince of Asturias Award for the Arts i 2004. Han inspirerede mange bl.a. Chick Corea, Larry Coryel og George Benson. I 2016 kom dokumentarfilmen “Paco de Lucia – Flamencoens Mester”. For at hylde denne store musiker, guitarist og komponist har flamenco-guitaristen Poul Jacek Knudsen samlet et hold af musikere i international klasse. Normalpris 180 kr. Du betaler 80 kr.
Hvis du er interesseret, så skal du kontakte Mikala Rossing i beboerprojektet Hedegaven. Hun træffes på telefon 3076 1825. Du kan også skrive en mail: mr@baldersbo.dk

På billedet er det Irene Rueda, der byder op til dans. Du kan møde hende på Baltoppen den 23. marts.

Tilbage

Nyheder

Flot sommerfest i Hede- MagleparkenFlot sommerfest i Hede- Magleparken
16 maj 2019 - Onsdagens torvedag bød på masser af underholdning, spændende mad og højt humør Tekst & Foto: Kenneth WöhlisfeltIntet var overladt til tilfældighederne: Solen skinnede, der duftede af mad fra...
Alle legepladser i Baldersbo tjekkesAlle legepladser i Baldersbo tjekkes
13 maj 2019 - Legepladserne har været lukket efter en ulykke. Flere er nu åbne igen – efter at de er godkendt af fagfolk Tekst: Kenneth Wöhlisfelt  Alle legepladser i Baldersbo har været afspærret, siden en...
Velkommen til torvedagVelkommen til torvedag
29 april 2019 - Sommerfest i Hede- Magleparken onsdag den 15. maj Tekst: Kenneth Wöhlisfelt. Foto: Mere Monitor Man ved det er forår, når Hede- Magleparken inviterer til torvedag. I år er det onsdag den 15. maj...
Víser 1 til 3 af 184
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 26.02.2019
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk