Sikke’n fest vi har haft

Weekendens sommerfest i Måløv var en stor succes
31 august 2018|RSS
Sikke’n fest vi har haft

Der skal lidt mere end regn og torden til at lukke en god fest.
Det ved de alt om i Måløv, hvor afdelingerne 7 og 2 i lørdags havde slået pjalterne sammen og arrangeret en sommerfest. Det gode initiativ blev afviklet på plænen bag afdeling 7.
”Vores samarbejde er forholdsvis nyt. Det begyndte faktisk, da vi mødtes i forbindelse med de årsmøder som Baldersbo afholder for alle deres afdelinger. Dér sad vi sammen og begyndte at udveksle erfaringer og så var det, at vi fik ideen til en fælles sommerfest,” fortæller Alice Jess, der er formand for afdelingsbestyrelsen på Liljevangsvej.

Masser af popcorn
Festen begyndte sidst på eftermiddagen, hvor der var inviteret til kaffe og hjemmebagte kager i teltet. Humøret var højt og blev ikke mindre, da børnene fik øje på en stor 25 liters zinkbalje med popcorn. Eftermiddagen bød også på ballondans og det var som om, at dansen fik skyerne til at forsvinde. Aftensmaden blev indtaget ved lange borde pyntet med smukke blomster og grene fra naturparken.
”Vi havde også levende musik fra klokken 19. På programmet var alle de gode, gamle sange – og et par nye. Jeg tror, at der blev danset under de kulørte lamper indtil kl. 2. Sikke en fest,” siger Susanne Sørensen, der er formand i afdeling 7.

Billedet her på siden er fra festen i teltet, hvor der var god musik og tid til en hyggelig nabosnak.

Tilbage

Nyheder

Ny kunst foran BaldersboNy kunst foran Baldersbo
25 marts 2024 - Kunstneren Peter Hesk har skabt tre dansende kvinder til administrationsbygningen på Præstevænget Gennem de seneste 25 år har kunsten fået mere og mere plads i Baldersbo. Gode boliger og spændende...
Kom billigt i teatret med BaldersboKom billigt i teatret med Baldersbo
11 marts 2024 - Tre spændende forestillinger venter på dig i Baltoppen – og prisen er kun 40 kr. Er du vild med det levende teater – og rigtige mennesker? Så skal du læse videre. For nu kan du nemlig igen komme med...
Carla var byens flotteste automatCarla var byens flotteste automat
26 februar 2024 - Fastelavn i Hede- Magleparken med tøndeslagning og kreativt værksted Kan du huske søndag den 11. februar? Det var fastelavn – og bidende koldt! Det faktum kunne dog slet ikke afholde drenge og piger...
Víser 1 til 3 af 387
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 31.08.2018
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk