Så fik afdeling 8 sin skulptur

”Skulpturer giver identitet,” sagde tidligere borgmester ved afsløringen
24 april 2017|RSS
Så fik afdeling 8 sin skulptur

En flot stenskulptur med titlen Et og Alt blev i torsdags afsløret foran den nyrenoverede afdeling 8 på Gl. Skolevej. Skulpturen, der er skabt af kunstneren Jesper Neergaard, er lavet af ét stort stykke svensk granit på fire tons.
”Velkommen hjem. Det er dejligt at se så mange kendte ansigter igen. For at markere, at vi nu tager hul på en helt ny tid her på Gl. Skolevej, er det også blevet besluttet at sætte en skulptur,” med disse ord bød Baldersbos direktør, Søren B. Christiansen velkommen til afsløringen, der trak mange beboere til.
Tidligere borgmester Ove E. Dalsgaard var også blandt gæsterne og hjalp til ved afsløringen af værket.
”Jeg har siden min ungdom interesseret mig meget for skulpturer. Jeg synes, der er meget inspiration at hente i kunsten. Skulpturer giver identitet. Og så er Søren (Baldersbos direktør, red) god til at skaffe sponsorer, så det ikke går ud over huslejen, at der er noget spændende at kigge på, sagde Ove E. Dalsgaard.

Man kan godt fordybe sig
Kunstneren selv, Jesper Neergaard, ville også gerne fortælle lidt om sit værk.
”For halvandet år siden var jeg hernede for at kigge på området, hvor skulpturen skulle stå. Ja, det hele var jo en byggeplads. Men jeg fornemmede, at der skulle stå en stram skulptur. Den, jeg har skabt, handler om sammenhold. Det er to figurer, der holder sammen – og det er derfor den hedder Et og Alt. Man kan godt fordybe sig i den. Den er hård, men indeni er den blød og fin – og børn må gerne lege på den, hvis de har lyst,” sagde Jesper Neergaard.
På billedet kan du se, hvordan Jesper Neergaard selv opfatter, hvordan skulpturen skal forstås. Det er i øvrigt kunstneren selv, der er på billedet sammen med en beboer.

Tilbage

Nyheder

Ny kunst foran BaldersboNy kunst foran Baldersbo
25 marts 2024 - Kunstneren Peter Hesk har skabt tre dansende kvinder til administrationsbygningen på Præstevænget Gennem de seneste 25 år har kunsten fået mere og mere plads i Baldersbo. Gode boliger og spændende...
Kom billigt i teatret med BaldersboKom billigt i teatret med Baldersbo
11 marts 2024 - Tre spændende forestillinger venter på dig i Baltoppen – og prisen er kun 40 kr. Er du vild med det levende teater – og rigtige mennesker? Så skal du læse videre. For nu kan du nemlig igen komme med...
Carla var byens flotteste automatCarla var byens flotteste automat
26 februar 2024 - Fastelavn i Hede- Magleparken med tøndeslagning og kreativt værksted Kan du huske søndag den 11. februar? Det var fastelavn – og bidende koldt! Det faktum kunne dog slet ikke afholde drenge og piger...
Víser 1 til 3 af 387
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 24.04.2017
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk