Plejecenter – nu med fredagsbar

Om kort tid kan beboerne på Plejecenter Lundehaven mødes over en sjus i den nye bar
27 februar 2018|RSS
Plejecenter – nu med fredagsbar

På Plejecenter Lundehaven i Skovlunde mangler de i hvert fald ikke gode ideer til, hvordan man hygger om beboerne og samtidig skaber et større fællesskab. Sidste år kunne Lundehaven åbne et stort hyggehjørne – en slags udestue - med hvidmalede kurvemøbler, hvor beboerne kunne nyde solen gennem de store vinduer. Udsigten er heller ikke dårlig med kig til livet omkring torvet nedenfor. Og samtidig rykkede en kanin ind for at skabe ekstra hygge.
”Nu har vi så købt en gammel bar, som vi er ved at slibe og male. Beboerne hjælper så meget til, som de kan. Vi håber den er klar om et par uger,” fortæller Malene Foss Svalling fra plejecentret.

ET STØRRE FÆLLESSKAB
Tanken er, at den nye bar skal holde åbent for beboerne fredag eftermiddag.
”I baren skal beboerne mødes over en kold øl eller en sjus. Og de glæder sig allerede. Udover hyggen, så kan det jo også være med til at skabe et større fællesskab beboerne i mellem,” siger Malene Foss Svalling.
Om kaninen, der bærer navnet Ninus, også bliver inviteret med til fredagsbar må tiden vise. Men ensom bliver den i hvert fald ikke. Ninus har nemlig fået selskab af nogle undulater, der også er rykket ind i udestuen.
Plejecenter Lundehaven ejes af Baldersbo og drives af Ballerup Kommune.

På billedet er det Malene Foss Svalling fra plejecentret, der har taget plads i en af de bløde stole. Det er
Rikke Rasmussen, der holder kaninen Ninus. Om kaninhuset skal vige for baren er noget usikkert endnu. 

Tilbage

Nyheder

Kom og lær din nabo at kendeKom og lær din nabo at kende
12 februar 2024 - I Skovlunde har de inviteret på smørrebrød for at styrke fællesskabet Der er smørrebrød på menuen, når afdeling 9 i Skovlunde inviterer til spisning, tirsdag den 20. februar i beboerhusets skønne...
Dit boligselskab i tekst og billederDit boligselskab i tekst og billeder
29 januar 2024 - Vores årshæfte er på gaden med masser af historier og gode billeder. Og du kan læse det lige her – eller hente et eksemplar ude i byen Sidste år var et spændende år i dit boligselskab. Men kan du...
Glæde i Måløv: Ny multibane og flere p-pladser på vejGlæde i Måløv: Ny multibane og flere p-pladser på vej
15 januar 2024 - Til februar begynder et større arbejde med renoveringen af udearealerne i Eskebjerggård og Måløvvang - Det bliver så godt. Vi glæder os. Sådan siger Tanja Andersen, der er formand for Eskebjerggård...
Víser 4 til 6 af 387
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 27.02.2018
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk