Nye vinduer og altandøre til Baltorpvej

Flere beboere er irriterede over gamle 4-lags vinduer. Nu kan de få nye, der kun skal pudses på to sider
02 november 2020|RSS
Nye vinduer og altandøre til Baltorpvej

Der er nye vinduer og altandøre på vej til beboerne i afdeling 10. I hvert fald til dem som selv vil betale for det. I næste uge rykker håndværkerne nemlig ind og laver et pilot-projekt i en bolig på Baltorpvej. Her i den første bolig skal Baldersbo høste erfaringer og se, om udseende og materialer nu også er, som man havde forestillet sig.
”Det handler om de vinduer og den altandør som beboerne har ud mod deres lukkede altan. Vinduerne og dørene er de oprindelige fra 60’erne og fejler egentlig ikke noget. Men ruderne består jo af fire lag glas som skal åbnes, når de skal pudses. De nye vinduer er lavenergitermoruder og skal kun pudes på to sider. Jeg tror det kan give en bedre komfort i boligen, men man skal nok ikke forvente, at det betyder noget særligt for varmeregningen,” siger Jens Villads Jensen fra Baldersbo.
Der er flest tre værelsesboliger i afdeling 10, men bebyggelsen råder også over lejligheder med fire værelser.
”Ønsker man et nyt vinduesparti med altandør i en tre værelses bolig, så er prisen 330 kr. pr. måned i ti år. For fire værelser er prisen 390 kr. om måneden i ti år. Planen er, at beboerne kan tilmelde sig i løbet af vinteren og foråret, hvis de ønsker at få skiftet vinduer og dør,” slutter Jens Villads Jensen.

Godt man kan forbedre sin bolig
Og en af dem som helt sikket skal have nye vinduer og altandør er afdelingens formand Jane Hyldnæs.
”Ideen til udskiftningerne kom fra en beboer – og jeg stemte for at vi skulle gå videre med ideen. De gamle vinduer er irriterende for de skal skilles ad, når de skal pudses. Men de gamle fejler jo egentlig ikke noget, så det er rent kosmetisk og praktisk i min verden. Så derfor er det også fint, at vi har lavet en individuel ordning, hvor beboerne selv kan vælge, om man vil have det gjort,” siger formanden og fortsætter:
”Jeg har snart boet 37 år i min lejlighed og jeg skal blive boende, derfor er det også godt, at man kan forbedre sin bolig med tiden. Jeg glæder mig helt vildt til, at vi får nye vinduer og altandør.”
Afdeling 10 er en 4 etages bebyggelse opført i 1963 – og alle med en lukket altan, der kan åbnes helt op om sommeren. Afdelingen består af 432 boliger.

Billedet her er fra september, hvor musikeren Andreas Langvad trak beboerne ud på altanerne på Baltorpvej for at høre musik.

Tilbage

Nyheder

Vi holder lukket Store bededag den 26. april 2024Vi holder lukket Store bededag den 26. april 2024
18 april 2024 - og afvikler ferie for alle selskabets medarbejdere.Såfremt man har brug for at komme i kontakt med os i forbindelse med uopsættelige problemer omkring boligen, kan dette ske ved henvendelse til...
Hedegaven i stort samarbejde med Mary Fonden og DGIHedegaven i stort samarbejde med Mary Fonden og DGI
16 april 2024 - Kickoff event sætter fokus på de unges fritidsfællesskaber. I Hedegaven forventes flere aktiviteter for de små hen over sommeren Hedegaven, der er beboerprojektet i Hede- Magleparken, er i næste uge...
Beboerhuset tiltrækker fællesskaberBeboerhuset tiltrækker fællesskaber
08 april 2024 - Hvad kan man få for 50 kr. i dag? I Skovlunde har de svaret: God mad og en dejlig aften med naboerne. Nyt arrangement allerede på onsdag Den stod på højt belagt smørrebrød, en kold øl og lækre...
Víser 1 til 3 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 02.11.2020
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk