Ny formand for Baldersbo

Marianne Wisén afløser Lene Rasmussen, der var selskabets formand i 11 år
17 september 2020|RSS
Ny formand for Baldersbo

Hun var formand for Baldersbo i 11 år, næstformand i ti år – og forinden menigt medlem af hovedbestyrelsen. Til sammen bliver det 27 ½ år i Baldersbos tjeneste, men nu er det slut.
80-årige Lene Rasmussen har valgt at forlade formandsstolen for at give plads til sin næstformand, Marianne Wisén.
”Jeg besluttede egentlig min afgang sidste år. Nu skal der nye folk til. Tiden er jo en anden i dag.  Det har været super spændende at være med. Jeg synes, jeg afleverer et selskab i en god udvikling. Og jeg er meget stolt af de mange ting, der er sket i Baldersbo. Overordnet set er jeg nok mest glad for alt det fine byggeri, vi har fået. Som boligselskab har vi også været med til at sætte kunsten på dagsordenen. Der er jo kunst mange steder i Baldersbo: Et knojern i Hede- Magleparken, en skulptur på Gl. Skolevej, flotte billeder i fælleshuset i Skovlunde og smukke motiver på vores brønddæksler osv. Man bliver jo glad, når man kommer hjem til sådan noget,” siger Lene Rasmussen.

Ud at spille golf
Men hvad skal den tidligere formand så bruge al den nye fritid til?
”Jeg skal til at gå nogle ture. Det har jeg aldrig haft tid til. En veninde har også spurgt, om jeg skal med ud at spille golf. Det har jeg altid grinet af, men hun vil gerne have mig med. Så har jeg jo også en stor familie med børn, børnebørn og oldebørn. Dem vil jeg også gerne se mere til. Vi er 22 mennesker samlet, når vi bare er de nærmeste. Det er fantastisk,” fortæller Lene Rasmussen.
Du har været med i bestyrelsesarbejdet i 27 ½ år. Tror du, at du kan lade være med at blande dig i fremtiden?
”Ja, det tror jeg faktisk. Hvis man har trukket sig, så blander man sig ikke mere. Det er min holdning. Man skal slippe det. Men jeg har sagt til den nye formand, at hun altid er velkommen til at ringe, hvis hun mener, jeg kan bidrage med noget.”

Visioner skal følges til dørs
Den nye formand for Baldersbo, Marianne Wisén er bestemt ikke ukendt i Baldersbo. Marianne blev næstformand i bestyrelsen tilbage i 2014. Den nye formand for Baldersbo er også formand for sin egen afdeling 8 på Gl. Skolevej.
”Vi har haft en fremragende formand, så det er en noget tung post, jeg skal løfte. Men det er spændende, og jeg vil gerne lægge noget tid i det. I 2019 lavede vi nogle visioner for Baldersbo og dem vil jeg gerne følge til dørs. Vi har et godt og veldrevet boligselskab og det skal vi fortsat have. Vi skal være det boligselskab, som lejerne bedst kan lide, og så skal vi fortsat være nærværende. Alle er jo fx på fornavn med vores direktør og kan gå lige ind på hans kontor og tale med ham, hvis de har behov for det,” siger Marianne Wisén.

Arbejder i en bank
Den nye formand har endnu ikke rigtigt haft tid til at vænne sig til formandsrollen, der også kun er et par dage gammel.
”Det er jo stort at skulle løfte opgaven efter Lene. Jeg har kaldt hende en bolig-nørd, for hun ved jo alt om almene boliger og er et omvandrende leksikon.”
Når Marianne Wisén ikke er formand for Baldersbo, arbejder hun som kunderådgiver i Arbejdernes Landsbank.
”Jeg tror også, at jeg kan bruge noget af min viden og erfaring om økonomi i Baldersbo,” slutter hun.

På billedet er det den nye formand for Baldersbo, Marianne Wisén.

Tilbage

Nyheder

Vi holder lukket Store bededag den 26. april 2024Vi holder lukket Store bededag den 26. april 2024
18 april 2024 - og afvikler ferie for alle selskabets medarbejdere.Såfremt man har brug for at komme i kontakt med os i forbindelse med uopsættelige problemer omkring boligen, kan dette ske ved henvendelse til...
Hedegaven i stort samarbejde med Mary Fonden og DGIHedegaven i stort samarbejde med Mary Fonden og DGI
16 april 2024 - Kickoff event sætter fokus på de unges fritidsfællesskaber. I Hedegaven forventes flere aktiviteter for de små hen over sommeren Hedegaven, der er beboerprojektet i Hede- Magleparken, er i næste uge...
Beboerhuset tiltrækker fællesskaberBeboerhuset tiltrækker fællesskaber
08 april 2024 - Hvad kan man få for 50 kr. i dag? I Skovlunde har de svaret: God mad og en dejlig aften med naboerne. Nyt arrangement allerede på onsdag Den stod på højt belagt smørrebrød, en kold øl og lækre...
Víser 1 til 3 af 390
RSS
Præstevænget 46 | 2750 Ballerup | Telefon: 4497 0886 | CVR: 48904912
Siden er senest opdateret d. 17.09.2020
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

Baldersbo's website bruger cookies

Ved at benytte vores hjemmeside accepterer du, at der anvendes cookies, som vi benytter til statistik og funktionalitet.
Luk